Det kan være dyrt at få repareret en defekt iPhone-skærm, hvorfor det kan være attraktivt at købe en ny mobil end at satse på en reparation.

Det er ikke kun prisen på de nye iPhone-modeller, som forsætter med at stige. iPhone 13 mini koster fra 6.299 kroner og iPhone 14 Pro Max koster helt op til 16.499 kroner. 

Det er også blevet en dyr oplevelse at komme til at ødelægge sin iPhone-skærm efter, at Apple har hævet priserne på nye iPhone-skærme. 

Hvad koster det at skifte en iPhone skærm?

Det kan vise sig at være en ret dyr fornøjelse, hvis du skal have udskiftet glasset og sat nyt i en iPhone Pro Max model hos en forhandler i Danmark. Som priseksempel kan du få foretaget et skærmskift til en ny skærm på din iPhone 12 Pro Max for 2.795 kroner. Der er altså tale om mange penge at smide i din iPhone, hvis den i forvejen er slidt og skrammet.

Overvej om du skal købe en ny iPhone

Det er naturligt, at du overvejer at købe en helt ny iPhone, hvis du kan ende ud med en udgift på 2.795 kroner og derover for at få udskiftet skærmen i din gamle iPhone. 

I denne situation skal du overveje at købe en ny iPhone

Er din gamle iPhone i forvejen godt slidt, skrammet og har problemer med batteriet, så er det en god idé at købe en ny iPhone fremfor at smide gode penge efter dårlige ved at betale mange penge for en skærmudskiftning. Problemet er, at selvom du måske sparer penge her og nu på at købe en ny iPhone-skærm til din mobil, så ved du stadigvæk ikke, om din gamle iPhone pludselig står af. Så står du med en iPhone som et stået af med ny skærm, hvilket heller ikke er nogen ønskesituation. Det kan du undgå i første omgang ved at købe en ny iPhone og droppe skærmreparationen. 

I denne situation skal du overveje at få udskiftet iPhone-skærmen

Virker din gamle iPhone, på nær en ødelagt skærm, 100 procent som den skal - dog måske med nogle mindre kosmetiske skader, så er der ingen grund til at overveje at købe en ny iPhone. En udskiftning af iPhone-skærmen i denne situation er både fornuftig og rentabel, når din iPhone ellers er i orden. Mobilen kan snildt virke i mange år, efter du har fået udskiftet skærmen. Den revnede skærm behøver derfor ikke være en årsagen til at købe en ny iPhone-model. Det kan der være så mange andre fornuftige grunde til: nye funktioner, nyt design, større skærm eller den nyeste iOS-software.