Med opdateringen til iOS 16 har iPhone-brugerne fået flere smarte funktioner. Flere af disse funktioner er godt skjulte og vil måske overraske dig.
Nu har iOS 16 været tilgængelig i 2 uger og vi bruger anledningen til at tage et nærmere kig på de nye funktioner, det giver til din iPhone. Blandt de mere kendte funktioner har vi tidligere skrevet om, at du nu kan fortryde pinlige iMessage-beskeder. Men der findes også flere smarte, men mere skjulte funktioner i det nyeste udgave af mobil software fra Apple.
Find koden til dit WiFi
Hvis du ikke lige kan huske koden til et WiFi netværk, som du tidligere har logget på, så kan du med iOS 16 nu finde koden igen. Så står du eksempelvis i den situation, at du vil have din spillekonsol eller dit smart tv koblet på dit hjemmenetværk, så kan du få hjælp fra din iPhone.
Du skal blot gå ind i Indstillinger i din iPhone, vælge WiFi og derefter vælge det netværk, som du ønsker at oplysninger på. Med iOS 16 kan du herefter trykke på det blå informationsikon til højre for netværksnavnet og få oplyst koden til netværket. Hvis du skal dele netværket med andre, kan du også med copy paste tage en kopi af både netværksnavnet og koden, som du så kan sende til vedkommende.
Flere stop til Apple Maps
Ligegyldigt om du skal ud på en kortere eller længere tur, kan du få behov for at finde vej. Her er Apple Maps oplagt, da den er indbygget på din iPhone. Apple har tidligere erkendt, at deres kort, har manglet en vigtig funktion, nemlig muligheden for at kunne sætte forskellige stop ind på din rute. Det er der nu rettet op på med opdateringen til iOS 16.
For nu kan du indsætte helt op til 15 stop på din rute, når du planlægger den med Apple Maps. Hvis du ønsker at indføre et stop, mens du allerede sidder i bilen, kan du få Siri til at gøre dette for dig. På den måde kan du holde både øjne og koncentrationen på vejen imens.
Skjulte albums er bedre beskyttet
Du har også med tidligere versioner af iOS kunnet vælge, at udvalgte billeder og videoer skal være skjulte. Men disse har ikke været særlig godt skjulte, da de nemt kunne findes frem igen blot ved at gå ind i Indstillinger og vælge Fotos og derefter at vælge at slå Albummet Skjult fra.
Men med iOS 16 er dine private og derfor bevidst skjulte billeder nu bedre sikret. For en ny funktion sikrer, at dine skjulte billeder og videoer er bedre beskyttet. Når din iPhone er opdateret til iOS 16 kræver det nemlig godkendelse via Face ID eller din kode, for at der gives adgang til at se indholdet af dit skjulte album.