Trænger din gamle iPhone til at blive udskiftet? Så kan du tjene gode penge ved at sælge din gamle iPhone, da Apples produkter holder prisen godt.
Hvor meget du kan få for at sælge din gamle iPhone afhænger af stand, årgang, model og popularitet. Der er selvsagt stor forskel på hvilken salgspris, du kan opnå, om det er en iPhone 6, en iPhone X eller en iPhone 12 Pro Max, som du gerne vil sælge.
Heldigvis så er Apples produkter da generelt lette at omsætte til klingende mønt på grund af den store popularitet.
Standen på din brugte iPhone
Jo flere kilometer en bil har på tælleren, jo mindre kan den sælges for. Det er lidt det samme med en brugt iPhone. Hvis du har behandlet din iPhone godt, så den fremstår i en pæn stand, som modsvarer kilometerne på tælleren, så kan du få en god pris for din brugte iPhone.
Har din gamle iPhone fysiske eller systemmæssige mangler og fejl, som går ud over brugen af mobilen, så skal du ikke forvente at få så meget for den, når du sælger den. En iPhone, der har været tabt på gulvet, med revnet glas eller en iPhone med en defekt WiFi-forbindelse, er ikke i høj kurs hos køberne.
Modeltype og årgang på din brugte iPhone
Med modeltype, så tænker vi ikke kun på om, der er tale om en iPhone 8 eller en iPhone 12. Vi tænker også på, hvor stor lagerpladsen er på din iPhone, hvor stor hukommelsen er, hvor hurtig processoren er, hvor mange tommer skærmen er på og er den med 3G, 4G eller 5G mobilforbindelse.
I korte træk kan man sige, at jo bedre, hurtigere og nyere en iPhone, som du vil sælge, jo flere penge kan du forlange for den ved en handel.
Hvor populær er din brugte iPhone
Nu til noget, som har stor betydning for, hvor meget et salg af din iPhone kan indbringe. Populariteten på din brugte iPhone er af afgørende betydning for, hvor meget du kan få for den. De mest populære iPhone-modeller er oftest de nyeste. Som fingerregel kan du gå ud fra, at populariteten falder meget, når din iPhone ikke kan opdateres til nyeste iOS længere.
Hvad kan du få for din brugte iPhone
Hvad du kan få for din gamle iPhone afhænger som sagt af stand, popularitet, modeltype og årgang. Hvis du gerne vil vide, hvad meget du sådan cirka kan sælge din brugte iPhone til, så kan det være en god idé at tjekke priserne på nye udgaver på PricerRunner og gamle udgaver på DBA eller Gul & Gratis. På den måde kan du få et fingerpeg om, hvor mange penge du kan få i kassen for din mobil.
Et godt tip er altid at fastsætte prisen på din brugte iPhone så realistisk som muligt, så er du garanteret et hurtigere salg. Hvis du sætter prisen for højt, så kan du risikere, at salgsannoncen med din iPhone får liggepest. Når du så tilretter prisen, så begynder de interesserede købere at overveje, om der mon er noget galt med din iPhone, da den har været til salg forholdsvis længere end andre brugte iPhones. Så er der stor sandsynlighed for, at du kan få mindre for den - end hvis du havde sat salgsprisen fornuftigt til at starte med.
Mere til historien
Når du skal sælge dine brugte ting, kan du selvfølgelig vælge at gå oldschool og tage på loppemarkeder. Med denne metode, er det en mere begrænset målgruppe, som du skal forsøge at sælge dine ting til. Men heldigvis findes der også mange online markeder, som du kan vælge at gøre brug af. På den måde kan du hurtigt og forholdsvis enkelt få dine brugte ting præsenteret for en stor gruppe mennesker.
Nogle af de mest brugte online markedspladser er Facebook Marketplace, Den Blå Avis (DBA) og Gul & Gratis. Her kan du gratis oprette en profil og via billeder og beskrivelser sætte dine brugte ting til salg. Hvis du gerne vil have ekstra synlighed og derved større sandsynlighed for at det lige netop er dine brugte ting, som køberne finder frem til, kan du købe dig til mere synlighed og en bedre placering af dine ting.