Hackere udnytter det populære byggespil, hvor børn i god tro downloader computervirus med samme navn som Minecraft.
Siden spillets udgivelse i 2011 har det været et kæmpehit især blandt børn og unge i hele verden, hvor der år efter år bliver bygget løs til den store guldmedalje.
I onlinespillet Minecraft er der rig mulighed for at bruge rigtige penge på at købe tøj (skins) til sin karakter eller et nyt sværd eller nyt værktøj i form af en hakke og lign.
Med den øgende stigning i brugen af penge i online computerspil, så følger de kriminelle også efter, der vil forsøge at udnytte og tappe de enkelte spillers konti for penge og virtuelle betalngsmidler.
Sådan forsøger hackere at narre Minecraft-spillere
Hackerne laver falske udgaver af Minecraft-spillet, som i praksis vil overføre virus og til din computer eller iPad, når du først har trykket download.
Metoden er ret simpel. De kriminelle opretter hjemmesider, der til forveksling ligner Minecraft, hvor der er et tilbud om at downloade en gratis kopi af Minecraft, hvilket desværre frister rigtig mange over evne.
I stedet for den kopi af det populære spil, så overføres der en trojansk hest til harddisken, som kan en utrolig masse ravage i from af sletning og blokering af data og filer på den pågældende computer eller iPad.
Rapport fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky taler sit tydelige sprog
En netop udkommet sikkerhedsrapport fra it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky vedr. cyber-trusler viser nemlig, at Minecraft udgør hele 25 procent af de antal virusser, som hackere forsøger at få brugere til at downloade.
Forklaringen på at hackere forsøger at udnytte Minecraft er, at spillet er utrolig populært og her især blandt børn og uge, som nok ikke er så sikkerhedsminded som os voksne, som derfor betragtes som lette ofre online.
Sådan beskytter du dit barn online med cyber-trusler
Der findes en lang række gode råd til, hvordan du kan hjælpe med at beskytte dit barn mod sikkerhedstrusler online fra hackere, hvor vi her videregiver, efter vores mening, nogle af de bedste:
- Opsæt computer og iPad til kun at kunne downloade og installere apps og spil fra Microsoft Store og App Store, da alle apps her er oprettet med et sikkerhedscertifikat
- Installer et antivirusprogram på dit barns computer eller iPad, hvor findes mange gode gratis antivirusprogrammer
- Benyt spilplatforme som Steam og køb de originale spil gennem tjenesten
- Opret en tofaktorgodkendelse, der gør det sværere for andre at få adgang til en konto
- Lær dit barn aldrig at dele sine kodeord med klassekammerater og venner
- Fortæl dit barn at det er farligt at klikke på alle mulige fristende links på nettet, da det kan være en forsøg på phishing
Ellers generelt er det en god ting at opdrage sit barn til at have en sund portion skepsis til hele online spilmiljøet i almindelighed og sin online færden i særdeleshed, og når noget lyder for godt til at være sandt, så er det typisk fordi, at det er for godt til at være sandt.