Vi har installeret iOS 16 på en iPhone 8, og du kan læse mere omkring vores oplevelser med det nye styresystem på en ældre iPhone.
Du skal som minimum være den lykkelige indehaver af en iPhone 8 for at få adgang til at downloade iOS 16 på din iOS-enhed.
Vi har tidligere skrevet om de 6 bedste ting ved iOS 16, og nu er turen så kommet til at fortælle om vores brugeroplevelse med iOS 16 på en iP8one 8 efter blot 24 timer.
Vores generelle 24-timers brugeroplevelse af iOS 16 på iPhone 8
Vi vil starte med at fortælle lidt om vores generelle brugeroplevelse af vores 24 timers test af iOS 16 på vores iPhone 8.
Til vores helt store overraskelse så kører iOS 16 som en velsmurt maskine på vores gamle iPhone 8, og det er som om, at mobilen har fået tilført nyt liv er blevet mere moderne i sit udtryk fra den nye hjemme-skærm til det visuelt flotte grafiske udtryk.
Alt kører som det skal, og vi oplever ikke på noget tidspunkt, at vores iPhone 8 er blevet langsom og træg efter installationen af iOS 16 på enheden - hvis noget så kører vores iPhone 8 faktisk bedre og hurtige sammenlignet med iOS 15.7, er vores umiddelbare brugeroplevelse.
En af de tidligere skavanker fra Apples side er, at æBblefirmaet bevidst har forringet batteritiden på de ældre iPhones, når der udsendes nye iOS-opdateringer. Vores batteri kører lige så stabilt som det gjort med iOS 15, og det er ikke vores indtryk, at batteriet på vores iPhone 8 drænes hurtigere med iOS 16 end det gjorde før. Vi oplever, at batteriydelsen er den samme under iOS 16 som under iOS 15.7.
Under udførelse af dagligdags rutiner som surfing på internettet med Safari og generel anvendelse af vores favorit apps til finans, streaming og spil, så oplever vi ikke flere udfald eller mærkværdigheder på vores iPhone 8 med iOS 16, end vi har gjort tidligere. Det hele spiller faktisk som det skal, og vi fornemmer ikke de store ændringer på vores iPhone efter opdateringen til iOS 16.
Vi har også testet vores iPhone 8 opdateret til iOS 16 sammen med Apple CarPlay, og her der efter vores mening faktisk tale om en forbedret driftsstabilitet, hvor vi ikke oplever løbende udfald, som vi tidligere gjort under Apple CarPlay kørende på iOS 15.7. Når det kommer til apps på Apple CarPlay, så oplever vi en forbedring især i Spotify-appen, hvor vi tidligere har bøvlet med en del udfald, så er appen nu rocksolid med iOS 16 - om det skyldes iOS 16 eller en opdatering af Spotify-appen, det kan man jo kun gisne om, men det er da et pudsigt sammentræf.
Vores 24-timers brugeroplevelse af de nye funktioner i iOS 16 på iPhone 8
iOS 16 kommer er i sig selv igen revolution for vores iPhone 8 men byder da på en række nye smarte funktioner, hvor vi synes bedst om muligheden for at tilpasse og redigere låseskærmen på vores iPhone og muligheden for at redigere i tidligere afsendte iMessages, som er en virkelig smart og handy funktion, hvis du skulle have fortrudt noget eller have afsendt en besked med for mange stavefejl, som derfor er intetsigende.
Vil vi anbefale, at du også installerer iOS 16 på din iPhone 8?
Normalt har vi det sådan, at vi afventer gerne en måned eller to, når der kommer nye opdateringer, da vi så er sikre på, at få installeret en version, hvor de fleste børnesygdomme er aflivet via udsendelse af fejlrettelser. Med hensyn til iOS 16 så har vi installeret det hurtigt efter de blev tilgængeligt, og hele processen fra download til installation varede vel ikke mere end 40 minutter. Vi er blevet positiv overraskede over, hvor godt iOS 16 egentlig fungerer sammen med vores iPhone 8 til trods for, at der er tale om en tidlig version, og vi føler faktisk, at vores iPhone 8 har fået nyt liv, og godt kan køre et par år mere efter at have fået iOS 16.
Det er helt klart vores opfattelse, at du går glip af noget godt, hvis du fravælger at installere iOS 16 på din gamle iPhone 8, da mobilen får tilført nyt energi og liv i form af en hurtig brugerflade, flot grafik og nye funktioner - og for vores vedkommende også en bedre og mere stabil Apple CarPlay-oplevelse. Så selvfølgelig skal du da installere iOS 16 på din iPhone 8, og er du ikke tilfreds, så kan du altid rulle tilbage til iOS 15.7, hvis du gerne vil det.