Acer Swift 5 er det nærmeste producenten kommer en let og stilsikker MacBook Air-konkurrent med Windows 11 til en fornuftig pris.
Acer forsøger virkelig at tage kampen op med den seneste Acer Swift 5 Laptop, som er storebror til den populære Acer Swift 3, der henvender sig til alle prisbevidste, der drømmer om en MacBook Air med Windows.
Stilsikkert design for en Windows-PC
Designet på Acer Swift 5 er tyndt og let, og det ser rigtig flot og præsentabelt ud, og alligevel vil enheden være kraftigt nok til de fleste opgaver i privaten og på kontoret. Vægten er 1.2 kg, og tykkelsen lige akkurat under 15 mm.
Nye og stærke opgraderinger
Den nye Acer Swift 5 har et udfræset unibody-kabinet i luftfartsaluminium, 12. generations Intel-processor med op til 12 kerner og Intel Iris Xe-grafik. Computeren er derudover udstyret med 16 GB RAM og op til 2 TB SSD. Dertil er MacBook-konkurrenten udstyret med nyeste Wi-Fi 6E-forbindelse, der virkelig garanterer fart over feltet.
Højtopløselig og lysstærk skærm
Acers bedste ultrabærbare bærbare computer har en 14" IPS-skærm med touch og en WQXGA-opløsning (2560 x 1600). og et 16:10-skærmformat. Den meget tynde ramme rundt om kanterne på skærmen udsender et indtryk af kvalitet, og skærmen er særdeles lysstærk og detaljeret, så det er oplagt at arbejde med professionel billedredigering.
Windows 11 for fuld udblæsning
Vi har tidligere berettet, hvordan Windows 11 stiller store krav til hardwaren, og her når Acer Swift 5 i mål på alle punker, da den er særdeles stærk og tjekker af i alle punkterne, der skal til for at kunne afvikle Windows 11 på tilfredsstillede vis.
Pris og tilgængelighed
Acer Swift 5 kommer i forskellige konfigurationer og startprisen for den mindste konfiguration i Danmark begynder ved 11.999 kroner.