Her på august måneds sidste dag kigger vi på de kommende spiludgivelser til Windows i september som FIFA 23, The Last of Us Part I og Temtem.

August gav os en del spilnyheder herunder det fremragende Spider-Man Remastered fra Marvel, som leverede action af høj kvalitet, endeløse missioner at gennemføre og en spredt Manhattan-ø at udforske for de nysgerrige sjæle.

Nu er september måned lige om hjørnet, så det er blevet tid til at kigge nærmere på, hvilke kommende spiltitler, vi har at se frem til på PC.

The Last of US Part I udkommer 2. september 2022

Det er blevet tid til at genopleve PS3-klassikeren The Last of Us, som har få en kraftig revision, så den går i tråd med The Last of Us Part II. Du får uhygge på alle tangenter i dette action-adventure-spil til PC i dette bud på et post-apokalyptisk USA, hvor der er fjender over alt og ingen venner at finde - stort set. Hovedpersonerne Joel og Ellie skal stadigvæk være på stikkerne, hvis de vil overleve i denne post-apokalyptiske verden. 

Temtem udkommer 6. september 2022

Pokémon-fans har længe efterspurgt en multiplayer-indstilling, hvor det er muligt socialisere og konkurrere med sine medspiller. Indtil det sker, så har det spanske studie Crema udviklet Temtem. Spillet et et udfordrende monsterfangende RPG-spil til PC, hvor hele 164 arter af Temtem at opsamle og et meget involverende kampsystem at nyde, som er fyldt med interaktion og udtryksfuld animation.

Metal: Hellsinger udkommer 13. september 2022

Hvis du elsker at sprænge dæmoner i stykker med en voldsom og hurtigskydende håndkanon, så vil du ikke blive skuffet over Metal: Hellsinger til PC. Spillet har det hele fra diabolske dæmoner og vilde actionsekvenser til et stjernespækket metalsoundtrack at jamme til, når der udryddes dæmoner i bunkevis.

Soulstice udkommer 20. september 2022

Du spiller som Briar og Lute, et par søstre, hvis mål det er at infiltrere hovedstaden for at opklare begivenhederne op til invasionen, alt imens du redder eventuelle overlevende og dræber alle besatte, der stadig hjemsøger byen. Udviklerne af Soulstice har helt sikkert fundet inspiration i Devils May Cry og Darksiders til det actionfyldte gameplay.

FIFA 2023 udkommer 30. september 2022

Vi runder listen, over de spiludgivelse som vi anbefaler i september måned, af med klassikeren og alle klassikere FIFA i sin 23. udgivelse. FIFA 2023 introducerer række forbedringer af gameplayet i dette års udgave herunder ny skydemekanik, re-designede dødbolde og stærkt forbedret fysik og kollision. Det er endelig blevet muligt at spille som kvindeklubber, hvilket er første gang i spilseriens historie - og på tide efter vores beskedne mening.