Hvilken type du skal vælge afhænger af, hvad din skærm skal bruges til, da TN-, IPS- og VA-paneler egner sig til forskellige formål.
I valget af computerskærm er der en mængde af forskellige faktorer du skal overveje. Den første og mest vigtige er, hvad du skal bruge den til. Er skærmen til arbejde eller spil?
Vi gennemgår her de 3 mest alment brugte paneltyper og teknologien bag dem. TN Film paneler (Twisted Nematic + Film), IPS (In Plane Switching) og VA (Vertical Alignment).
1. Skærm med TN Paneler - Twisted Nematic
TN Film paneler har stort set eksisteret siden de første LCD-skærme så dagens lys, og det er en udbredt og populær paneltype, da produktionsomkostningerne er relative billige, hvorfor prisen på denne skræm er fornuftig i butikkerne. TN-teknologien har i lang tid været det foretrukne valg, når der skal købes Gaming skærme, da er denne type panel har den laveste responstid, hvorfor det er langt nemmere at opnå hurtig opløsningshastighed sammenlignet med de to andre skærmteknologier.
Når det kommer til begrænsningerne ved TN-teknologien, så handler det om betragtningsvinklerne, som ikke skal være synderligt skæve, før billedet bliver uklart og uskarpt at fokusere på, og det er helt sikkert en ulempe i Gaming.
2. Skærm med IPS paneler - In Plane Switching
IPS paneler teknologien er det ypperste, når det kommer til farvegengivelse og størst tilgængelige synsfelter. Farvenøjagtigheden er et af IPS-teknologiens stærkeste købsargumenter, hvorfor skærme med IPS paneler er foretrukne valg til farveintenst arbejde og billedgrafik.
Tidligere var IPS-teknologien udfordret af lav respons og opdateringshastighed, hvilket over de senere år dog er blevet stærkt forbedret, men IPS paneler overgås stadigvæk af TN paneler når det kommer til hurtig responstid og opdateringshastighed.
3. Skærm med VA paneler - Vertical Alignment
VA paneler stammer helt tilbage fra 1996, hvor teknologien er udviklet som et kompromis mellem TN og IPS paneler med en for tiden hurtigere responstid kombineret med brede synsfelter. Der hvor VA-teknologien har sin virkelig styrke er, når det kommer til kontrastforhold, hvorfor VA paneler især står stærke blandt skribenter, journalister, forfattere og bloggere.
Men, ellers er TN og IPS paneler generelt VA paneler overlegne på de fleste områder, hvor en skærm med VA panel mere må betragtes som et niche produkt til en mindre målgruppe.