Uanset hvor ferieturen går hen, så kan du med nogle ganske få tricks få bedre og mere spændende billeder med hjem.

Uanset om du benytter kameraet i mobil, eller du bruger et dedikeret kamera til at knipse feriebillederne, så har du mulighed for med vores simple 5 tips at opnå væsentlig bedre resultater af din kameraindsats.

1. Vælg det rigtige udstyr

Du kan lave meget billedredigering med Photoshop på en computer, men når alt kommer til alt, så handler gode billeder om, at du har valgt det rigtige udstyr til opgaven. Et mobilkamera er nyttigt til de hurtige skud, da du har det lige ved hånden. Et instant kamera som Fujifilm instax mini 11 er til dig, der har behov for at fremkalde ferieminderne med det samme, og som ikke bekymrer dig om efterfølgende billedredigering. Et actionkamera kan komme til de steder, hvor et stort kamera ikke kan, og du har mulighed for at fastmonteret kameraet på cyklen, båden og lign. Et dedikeret kamera, det være sig kompakt eller spejlrefleks, er for dig, der virkelige ønsker at gå i dybden med fotografering.

2. Vær opmærksom på størrelsesforhold

I blandt andet landskaber kan det være svært at fornemme størrelsesforholdene, når du ser på et landskab. Derfor kan du med fordel have mennesker, dyr, biler, både og lign. med på dine billeder, da det gør det muligt for de som kigger på billedet bagefter at få en fornemmelse for de rigtige størrelsesforhold ved at sætte objekterne i forhold til omgivelserne.

3. Udnyt altid muligheden for skygge

Når du tager billeder i skarpt sollys, så får du hårde skygger og store kontraster, hvorfor du med fordel kan sørge for at trække objektet til dit billede ind i skyggen af et hus, bil eller et træ, så får du langt flere detaljer med på motivet.

4. Udnyt den naturlige belysning

Lyset er blødere og varmere, når solen står lavt på himlen først og sidst på dagen, og det kan du udnytte til din fordel, når du tager billeder. Lyset om morgenen og aften kan du bruge aktivt, når du skal tage landskabsbilleder eller deciderede bybilleder, da resultaterne har potentiale til at blive virkelig gode.

5. Indramning af motivet

Når vi skriver indramning, så tænker vi ikke på, at du skal fremkalde dit billede og smække det i en ramme efterfælgende eller på, at du grafisk bagefter med billedredigering indrammer motivet med en digital ramme. Det vi hentyder til, at du med fordel kan skyde dine billeder ved at udnytte den fysiske mulighed på lokaliteten for at indramme motivet eksempelvis vis ved at tage et billede gennem en port eller en portal af træer. Det giver især en rigtig god visuel effekt på dine billeder at ramme motivet ind, når du tager billeder af seværdigheder og mennesker. Du kan læse mere om her, hvordan du får styr på feriebillederne.