Kvadratisk. Praktisk. God. Så bliver instant fotografering ikke nemmere og billigere end med denne lille kameraperle fra Fujifilm.
Hybridkameraer kombinerer digital fotografering og instant-film i et apparat, hvilket gør det supernemt at bruge.
Fujifilm instax mini 11 er den diametrale modsætning til kongen over alle instant hybridkameraer Fujifilm instax mini Evo, der er et analog instant kamera på godt og ondt - men mest godt.
Vi anmelder her instant kameraet Fujifilm instax mini 11, der lige nu kan købes til lige under 500 dask i udvalgte butikker herunder Bilka.
Plusser
- Let at bruge
- Gode print
- Hurtig fremkaldelse
- Indbygget selfie-tilstand
- Ægte automatisk eksponering
- Tager gode til nærbilleder
- Justerbar objektiv
- Fås i mange farver
- Konkurrencedygtig pris på film
- Billig pris
Minusser
- Designet er lidt legetøjsagtigt
- Blitz er altid tændt
- Intet stik til stativ
Samlet bedømmelse
Fujifilm instax mini 11 er på alle måder et enkelt og dejligt instant kamera, som du kan tage nogle fine billeder med, hvor vi især må fremhæve det justerbare objektiv, som et stort plus, da det gør alle former for nærbilleder mulige. Den super enkle betjening kombineret med den lave pris på selve kameraet og de konkurrencedygtige priser på film, gør Fujifilm instax mini11 til et rigtigt godt køb. Hvis du gerne vi i gang med instant fotografering eller tage nogle hurtige og gode billeder på ferien, så er dette kamera det rigtige en billig indgang.
Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.
Unboxing
![]() |
Fujifilm instax mini 11 - Unboxing |
Kassen indeholder udover selve Fujifilm instax mini 11-kameraet en håndrem, 2x tilbehør til udløserknappen, 2 x AA batterier og brugermanual.
En funktion som vi synes der er rigtig smart og værd at fremhæve ved Fujifilm instax mini 11-instant kameraet er Selfie Mode, som gør det muligt for brugeren at tage selfies af ganske god kvalitet og få det hele med på linsen. Alt du behøver gøre er at trække den yderste del af objektivet et ekstra hak frem, og så kommer det indbyggede selfie objektiv frem. Herefter er det bare at holde mini 11 med en armlængdes afstand, så er du sådan set klar til at skyde dine egene eller gruppe selfies.
Design og formfaktor
Vores testeksemplar kommer i farven lyseblå og er fremstillet i ren plastik, og minder en hel del om et legetøjskamera og vejer godt til i hånden med en kampvægt på et godt stykke over 300 gram, så der er altså ikke tale om nogen letvægter.
![]() |
Fujifilm instax mini 11 - Farvekombinationer |
Fujifilm instax mini 11 kan købes i farverne: sort, hvid, blå, lyserød og lilla, så der er lidt for enhver smag at vælge imellem.
Opsætning og ibrugtagning
Det er nemt og hurtigt at komme i gang med at bruge dette instant kamera fra Fujifilm. Vi starter med at isætte de to AA-batterier ved at åbne et lille topdæksel, hvorefter vi isætter filmkassetten, og det er ret enkelt, da der en gul pil på filmpakken og en tilsvarende gul pil inde i kameraet, når vi åbner bagdækslet på kameraet. Vi lukker herefter filmlågen, og trykker på udøser knappen under linsen, hvorefter vi er klar til at skyde. Hele processen er vel klaret på nogle ganske få minutter, og alle vil kunne finde ud af denne ukomplicerede operation. Husk at udtrække filmflappen, når du har isat en filmkassetten, da du eller går glip af dit første billede.
Kamerabetjening
Når det kommer til selve betjeningen af Fujifilm instax mini 11, så er der tale om ukompliceret og logisk betjening, som er lige ud af landevejen. Der er en udløser knap til højre for blitzen og en udløser knap til objektivet placeret neden under samme. Linsen indstilles manuelt ved at skubbe den fem og tilbage.
![]() |
Fujifilm instax mini 11 - Selfie Mode |
Print af billeder og billedkvalitet
Vi skyder et billede og umiddelbart derefter printer kameraet billedet ud, hele processen tager vel omkring 5 sekunder, og fremkaldelsen er endeligt afsluttet efter cirka 1 1/2 minutter.
![]() |
Fujifilm instax mini 11 - Billede på kreditkortstørrelse |
Billedet er omkring kreditkortstørrelse, så det passer af gode grunde ikke naturligt i en ramme, så det er mere velegnet til pungen eller som en lille vedhæftning eksempelvis på et spejl. Når der kommer til selve billedkvaliteten, så er billedet utrolig skarpt og tydeligt, så det faktisk er bedre end mange andre billeder, vi tidligere har udskrevet på fotopapir med vores egen fotoprinter, hvilket er ganske imponerende. Hvor lang tid billedet, så holder det er jo en helt anden sag.
Sammenligner vi billedkvaliteten på Fujifilm instax mini 11 med billedkvaliteten på Fujifilm instax mini Evo, så synes at billeder taget med mini 11er mere farverige og kulørte. Det kan selvfølgelige skyldes forskel i kvaliteten af den brugte film.
Blitzen er altid slået til, når der tages billeder, og det kan man godt undre sig lidt over, da det går hårdt udover batterierne, og i de fleste tilfælde er det slet ikke nødvendigt at benytte den indbyggede blitz.
Antal billeder der kan tages med et hold batterier
Nu har vi ikke prøvet at køre batterierne tør for strøm på instax mini 11, men der kan tage rigtig mange billeder med de to AA-batterier, og endnu flere hvis ikke blitzen var aktiveret hver gang.
Skal du så købe Fujifilm instax mini 11?
Fujifilm instax mini 11 er et instant kamera, der er bygget til løse de basale behov for instant fotografering - hverken mere eller mindre. Enkel betjening og den gode billedkvalitet gør dette instant kamera velegnet, hvis de med et basalt behov for at tage billede og fremkalde disse hurtigt og samtidig i en god kvalitet eksempelvis på sommerferien. Du kan læse mere om fordelene ved at vælge et instant kamera her.
Alternativer til Fujifilm instax mini 11
Et oplagt alternativ er Fujifilm instax mini 12, der koster et par hundrede kroner mere, men til gengæld så leverer nogle bedre billedudskrifter. Hvis du er klar til at bruge flere penge på et instant kamera og samtidig gerne vil kunne vælge og redigere motiverne, inden de udskrives og fremkaldes, så er Fujifilm instax mini Evo et oplagt alternativ, som er velegnet, hvis du har en passion for foto, men alligevel sætter pris på ukompliceret betjening kombineret med mange funktioner.
Du kan købe Fujifilm instax mini 11 hos Instax.dk her!
Tak til Fujifilm Danmark
Vi vil gerne takke Fujifilm og herunder Instax.dk for at stille et testeksemplar til rådighed for brug i vores anmeldelse. Instax.dk er en del af Fujifilm, og på hjemmesiden kan du købe instant-kameraer, printere, film og diverse tilbehør til instant-kameraer fra Fujifilm. Vil du gerne ud og se et Instax-kamera i en fysisk butik, før du handler, så henviser hjemmesiden også til den nærmeste forhandler ud fra din bopæl.