Ferietiden nærmer sig, og vi giver dig her vores bud på favorit gadgets til at medbringe på sommerferien.

En ferietur uden tasken fyldt med elektronik, er en ufuldkommen ferie, det kan vi vist roligt blive enige om.

Her kan du se hvilke gadgets vi regner med at pakke ned i ferietasken.

1. Mofibo Reader: Intet slår en god e-bog under sydens sol

Mofibo Reader

Mofibo Reader gør det muligt at droppe et stort udvalg af forskellige fysiske bøger i ferietasken, da du får adgang til et helt bibliotek i lommeformat. Er du ikke fan af at læse bøger på mobilen, så er denne e-boglæser noget nær det perfekte valg med den behagelige E-ink skærm. Muligheden for at benytte e-bogslæseren uden adgang til en internetforbindelse og kunne downloade et stort udvalg af ebøger og lydbøger på enheden, før du tager på ferie, er et stort plus.

2. Instax Mini 11: Print feriebillederne på ferien

Instax Mini 11

Hvorfor vente med at fremkalde feriebillederne til du kommer hjem fra ferie, når du kan benytte det smarte Instant-kamera Instax Mini 11, hvor du kan udprinte feriemotivet umiddelbart efter, du har taget billedet. I praksis er et instant-kamera et kamera, som bruger selvudviklende film til at skabe et kemisk fremkaldt print kort efter, at billedet er taget.

3. Nintendo Switch Lite: Ingen ferie uden Mario Kart

Nintendo Switch Lite

Jo, vi kan da sagtens tage et spil Mario Kart på mobilen, men det er ikke det samme som den ægte vare, hvorfor vi naturligvis pakker ferietasken med vores håndholdte Nintendo Switch Lite incl. vores kopi af Mario Kart. Mario Kart skal naturligvis spilles på en ægte håndholdt fra Nintendo og samtidig kan vi stadigvæk banke venner og familie online i Mario Kart via WiFi, selvom vi er på ferie.

4. Wavell Sound Master: Trådløs højtaler til feriemusikken

Wavell Sound Master

Feriemusikken skal naturligvis have optimale udfoldelsesmuligheder, så vi pakker også rejsekufferten med den danskproducerede trådløse højtaler Wavell Sound Master, som vi kobler sammen med vores iPhone, så vi kan lytte til de caribiske toner, mens vi nyder en Magaritha i liggestolen ved poolen på hotellet.

5. Lenovo IdeaPad Duet 3i: Til video og let arbejde på ferien

Lenovo IdeaPad Duet 3i

Du kan rigtig meget med din smartphone, men skal du snakke med kollegerne eller familien under ferien, så er Windows 11-tabletten Lenovo IdeaPad Duet 3i et fremragende alternativ. Du kan også få en bunke arbejde fra hånden på ganske få øjeblikke og herunder tjekke dine mails, og vise en film for ungerne, når du er træt af børnepasning, og der skal lidt ro på.

6. RAVPower Pioneer: En kraftfuld Powerbank kan redde ferieturen

RAVPower Pioneer

Når du nu som os vælger at medringe et hav af gadgets på ferieturen, så får du naturligvis behov for en masse strøm til at holde de samme gadgets kørende, og her er RAVPower Pioneer på 20.000 mAh et fremragende valg. Du får helt sikkert brug for ekstra strøm til din mobil, tablet eller håndholdte, når du er på tur i ferielandskabet, og ikke lige har en stikkonktakt indenfor rækkevidde.