Dacia Spring er Danmarks billigste elbil med et prisskilt under 152.000 kr. og er på papiret et oplagt køb for dem, som ønsker en no-nonsens elbil. 

Vi har prøvekørt den elektriske Dacia Spring der udover at være billig har en kort rækkevidde og plads til 4 personer.

Plusser

  • Pris
  • Kvik i bykørsel
  • Godt Bakkamera
  • GPS-navgation
  • God benplads foran
  • God størrelse bagagerum
  • Tre års garanti på bilen 
  • Otte års garanti på batteriet

Minusser

  • Lav topfart
  • Dårlig siddekomfort
  • Støjniveauet er højt
  • Svage forlygter
  • Rækkevidde
  • Sikkerhed
  • Langsom opladning
  • Blød affjedring 

Samlet bedømmelse

Dacia Spring er et miljøbevist alternativ til en 10 år gammel bil, da hverken køreegenskaber eller sikkerhedsudstyret lever op til dagens standarder. Du får en grøn elbil der er både er billig i indkøb og drift, og som er velegnet til dig, der kun kører korte ture til daglig på grund af den begrænsede rækkevidde.

Billedgalleri med Dacia Spring

Billede 1: Dacia Spring

Billede 2: Dacia Spring

Billede 3: Dacia Spring

Billede 4: Dacia Spring

Billede 5: Dacia Spring

Billede 6: Dacia Spring

Specifikationer for Dacia Spring

  • Motor: 27 kWh
  • Ydelse: 44 HK
  • Transmission: Automatisk
  • Hjulstræk: Forhjulstrukken
  • 0-100 km/t: 19.10 sek.
  • Topfart: 125 km/t
  • Årlige afgifter: 330 kroner x 2
  • Mål (L/B/H): 3734/1579/1516
  • Vægt: 970 kilo
  • Bagagerum: 290 liters rumindhold
  • Nypris: 151.900 kroner

Danmarks billigste elbil, og det mærkes!

Dacia Spring føles på alle måder som en billig bil fra de bløde sæder i kunstlæder til indretningen af kabinen til standardnøglen over den manglende komfort og støjniveaet i kabinen. Køreegenskaberne er ikke noget at skrive hjem om med en ultrablød affjedring, og hele 19.10 sekunder for at accelerere fra 0 til 100 km/t er heller ikke noget der imponerer.

Siddekomforten i sæderne er altså ikke god, da de virker for små til voksne mennesker, så du ligesom aldrig rigtig kan finde en optimal og komfortabel kørestilling,

Når det kommer til sikkerheden, så kunne Dacia Spring nemlig kun køre fra Euro NCAP-testen med en enkelt stjerne, hvilket er det næstdårligste opnående resultat for en bil til dato på tværs af drivmidler.

Til de mere positive sider udover prisen, så er den lille elbil fra Dacia overraskende kvik under bykørsel. og der er rigtig god benplads foran til voksne personer, hvor de to bagsædepladser er indrettet til børn. 

Selve designet og udformningen for en lille SUV-model er faktisk ikke så tosset, og indstigningshøjden er faktisk rigtig fornuftig.

Utrolig langsom opladning

Det tager lidt over 5 timer at oplade Dacia Spring fra 0 til 80 procent med den medfølgende standardlader på 6,6 kW og hele 8 timer at oplade bilen fra 0 til 100 procent. Tallet ved lynladeren på 50 kW hedder over en time for at oplade elbilen fra 0 til 80 procent. Du skal nok ikke forvente af få ret mange venner ved lynladeren ude i byen, når du oplader din Dacia Spring, da det tager evigheder, og det mest imponerende af det hele er faktisk, at batteriet kun er på 27 kWH.

Kort rækkevidde sætter sine begrænsninger

Producenten oplyser selv, at Dacia Spring har en rækkevidde på 230 kilometer på en opladning, hvor vi oplever, at du nok nærmere skal regne med omkring 150 kilometer på en sommerdag ved blandet kørsel, og en væsentlig kortere rækkevidde, når den kolde tid nærmer sig. Dacia Spring er derfor er derfor kun tiltænkt dem, der ikke kører langt hver dag.

Dacia Spring er en billig bil at eje

Hvis du kan leve med den korte rækkevidde, det lave sikkerhedsudstyr og en masse små særheder, så er Dacia Spring faktisk en rigtig billig bil at eje, vis man trods alt vælger at købe den. Den årlige grønne afgift er billig, og serviceudgifterne på en ny vil vil være begrænsede kombineret med, at det lige pt er billigere af oplade med el end tanke brændstof på bilen. Elbilen leveres med en treårig garanti på bilen og en garanti på otte år på batteriet, så det samlede økonomiske regnestykke ser derfor ikke så ringe ud.

Konklusion omkring Dacia Spring

Hvad er det mere at sige om Dacia Spring, som vi ikke allerede har sagt? Vi har nævnt, at bilen både er billig i indkøb og drift. Vi har også nævnt de spændende køreegenskaber og den korte rækkevidde. Vi har også nævnt, at sikkerhedsudstyret til trods for hele 6 airbags, desværre ikke imponerer. Det er sådan lidt med Dacia Spring, what you see is what you get, om det er op til dig selv at afgøre om det er godt eller skidt. Hvis du har behov for en lille elbil med mere sikkerhedsudstyr, så kan du læse vores anmeldelse af VW e-Up her. Går du med tanker om, at købe en ny elbil, så læs hvordan du kan finansiere en elbil her.