Er du også vild med Sniper Elite? Så er elitesnigskytten Karl Fairburne snart tilbage i 5. udgave i Sniper Elite-serien til PC.

Det er snart 16 år siden, som tiden dog går, at verden første gang fik lejlighed til at stifte bekendtskab med elitesnigskytten Karl Fairburne fra OSS (Office of Strategic Services) under Anden Verdenskrig.

Fariburne har gennem hele serien været vores gennemgående hovedperson, og han har efterhånden rejst verden rundt på sine missioner fra Nordafrika over Italien til Tyskland.

I Sniper Elite 5 til PC møder vi vores hovedperson midt i den franske modstand i 1944, hvor den eneste begrænsning er spillerens evner og færdigheder ud i at planlægge og udføre snigskyttemissioner med Karl Fairburne.

I denne femte aftapning er det måske lidt småt med innovationer, men hvad gør det, når det stadigvæk er lige underholdende at nakke nazister og være med til at befri Europa for trældom.

Når der udføres særligt grumme skud, så kan spilleren de det hele i Bullet Cam, der er en slowmotion film af kuglens vej til og gennem sit mål. Og ja favoritskuddet Testicle Shot findes stadigvæk og giver gode point.

Ellers er der generelt tale om, at Sniper Elite 5 stadigvæk er et særdeles underholdende taktisk tredjepersons/førstepersons hybridskydespil med hovedvægten på missionsplanlægning og stealth-bevægelse gennem alle missionerne. 

Mange vil sikkert sige, at det er mere af det samme, men så må man også indrømme, at alle detaljerne i i Sniper Elite 5 ikke er set bedre til dato i serien, hvor der er tale om et robust gameplot, som også vil appellere både til nybegyndere til serien og indenfor snigskyttespil generelt.

Tekniske krav

Sniper Elite til PC kræver følgende:

  • OS: Windows 11 og 10
  • Processor: Intel CPU Core i3-8100 og lign
  • Hukommelse: 8 GB RAM
  • Grafik: DirectX12
  • GPU med 4 GB VRAM
  • Diskplads: 85 GB tilgængelig plads

Pris og tilgængelighed

Sniper Elite 5 til PC og Windows 11 og 10 kan allerede nu forudbestilles på Steam til 50 dollars, og spillet udkommer officielt 22. maj 2022.