Renault Zoe er en billig og pænt udstyret indgang til elbilverdenen for førstegangskøberen med masser udstyr, sikkerhed og lang rækkevidde.

Vi har prøvekørt den elektriske Renault Zoe i sin anden generation, der er utrolig letkørt og med plads til hele 5 personer.

Prisen har fået et lille nøk op ad men er dog stadigvæk en forholdsvis billig sammenlignet med så mange andre tilsvarende 5 personers elbiler. Den elektriske Dacia Spring er cirka 100.000 kroner billigere, men har kun siddeplads til 4 personer.

Plusser

  • Letkørt
  • Komfort 
  • Udstyr
  • Sidder højt med gode udsigtsforhold
  • Fint størrelse bagagerum
  • Batterigaranti på 8 år/160.000 km.

Minusser

  • Lidt kedeligt design
  • Affjedring
  • Mangler adaptiv fartpilot
  • For lidt benplads på bagsædet
  • Må ikke køre med trailer
  • Ikke tre års garanti
  • Sidevindsfølsom
  • Upraktisk håndtag til bagdør
  • Elektronisk advarselslyd

Samlet bedømmelse

Renault Zoe er faktisk en af de bedre elektriske biler, som vi har prøvekørt til trods for den lange liste med minusser. Meget taler for, at en familie på 5 med to voksne og 3 mindre børn kan gøre et rigtig godt køb her, hvor det især er til at gøre et rigtig godt køb med en nyere brugt Renault Zoe. Rækkevidden er forholdsvis lang, sikkerhedsudstyret er godkendt og bagagerummet kan sagtens rumme de mest basale nødvendigheder for en gennemsnitlig børnefamilie i dagens Danmark.

Billedgalleri med Renault Zoe

Billede 1: Renault Zoe

Billede 2: Renault Zoe

Billede 3: Renault Zoe

Billede 4: Renault Zoe

Billede 5: Renault Zoe

Specifikationer for Renault Zoe

  • Motor: 80 kWh/100 km
  • Ydelse: 135 HK/245 Nm
  • Transmission: Automatisk
  • Hjulstræk: Forhjulstrukken
  • 0-100 km/t: 9.5 sek.
  • Topfart: 135 km/t
  • Årlige afgifter: 330 kroner x 2
  • Mål (L/H/B): 4090/1560/1940
  • Vægt: 1.502 kilo
  • Bagagerum: 338 liters rumindhold
  • Nypris: 255.990 kroner

Ingen adaptiv fartpilot i Renault Zoe

En nødbremse er således nu at finde i alle udgaver af Renault Zoe, og den nedbremser bilen automatisk før en forhindring ved hastigheder op til 60 km/t, og kan advare ved hastigheder derover. Derimod finder kun en standard fartpilot i vores testbil fra Renault, som altså ikke er af en adaptiv fartpilot, der kan tilpasse farten efter den forankørende bil. Det er slet og ret en skam, og trækker efter vores mening ned i det samlede billede af sikkerheden i Renault Zoe, som ellers er ganske fornuftig.

Køreegenskaber og motor i Renault Zoe

Renault Zoe ligger godt på landevejen, men vi konstaterer den som værende en lille smule sidevindsfølsom, og det samme kan vi sige om servostyringen, som også er lidt for følsom efter voees smag. 

Vi sidder højt i testebilen og får umiddelbart fornemmelsen af at sidde i en MPV ud fra måden som rattet er placeret på i elbilen. Er du lidt bredere over lænden end gennemsnittet, så kan du godt komme til at løbe tør for sidestøtte i sæderne. Pladsen på bagsæderne er fornuftig til tre mindre personer, men vil være for trang for tre fuldvoksne personer.

Når under bykørsel kører over vejbump. så mærker vi tydeligt, at affjedringen er et område, som Renault har sparet på i den elektriske Renault Zoe. Det mærkes, som at sidde i en kasse som smides 10 cm. ned på jorden at køre over et vejbump i Renault Zoe. Derudover er den den elektroniske advarselslyd kabinen slemt forstyrrende under bykørsel. Lyden er egentlig skabt for at advare de bløde trafikanter udenfor bilen, men lyden er også utrolig signifikant under bykørsel inde i selve kabinen.

Selvom bilen kun vejer et lille stykke under de magiske 1.5 tons, så er der ikke tale om en racerbil, da det tager omkring 9.5 sekunder at komme fra nul til 100. Vi oplever dog Renault Zoe tilpas kvik under kørsel ved acceleration og overhaling, som foregår smidigt og gnidingsfrit.

Pladsforhold i kabinen og betjening i Renault Zoe

Vi oplever pladsforholdene på forsæderne som tilstrækkelige til to voksne personer med fin plads til skuldre og arme. På bagsædet er det lidt mere knebent med pladsforholdene, hvor det kniber med benpladsen til tre voksne eller tre store teenagere. Bagsædet er efter vores mening bedst egnet til mindre børn, når der skal køre langtur, og til de korte ture kan det sagtens fungere med tre voksne også.

Bagagerummet er på hele 338 liter, hvilket efterlader overraskende med god plads til indkøb, og hvad en familie ellers har behov for at medbringe på turen.

Når kommer til selve betjeingen af den elektriske Renault, så kommer elbilen med et keycard og en on/off-knap til at starte og slukke bilen på. Det fungerer sådan set rigtig godt i praksis, dog er det ikke tale om verdens mindste keycard. Sikkert er det, da du komme ikke lige sådan til at smide dit keycard værk, da det er ret stort, og dermed let at finde men stort at rende rundt med i lommen.

Renault Zoe er til vores overraskelse udstyret med rigtig mange fysiske knapper og håndtag til betjeningen af alle funktionerne i elbilen. Dertil kommer en ti tommer touchskærm, som er forholdsvis passiv med mindre ud forbinder den med en smartphone. Renault Zoe kommer ikke med indbygget navigation.

Generelt er betjeningen og udstyret i Renault Zoe særdeles traditionel, men det fungerer, om du så synes, at det er kønt eller ej, er en helt anden sag.

Opladning og rækkevidde på en opladning i Renault Zoe

Vi har ikke testet opladning eller rækkevidden i Renault Zoe, og kan derfor kun videregive fabrikkens egne oplysninger, som er en max rækkevidde for testbilen på 393 kilometer på en opladning, hvilket nok er lige til den gode side, da det vil kræve, at der køres økonomisk og stort set ikke bruges el i kabinen herunder heller ikke på opvarmning. En fuld opladning af batteriet tager 3 timer ifølge Renault. Læs hvordan du finder det bedste abonnement på en ladeboks til elbil.

Konklusion omkring Renault Zoe

Renault Zoe er på sin helt egen måde en ganske fornuftig og god elbil, der ikke rigtig udmærker sig på nogen området sammenlignet med det store udbud af elbiler efterhånden. Den kan både bruges til småture i byen og lange ture som pendlerbil på motor- og landeveje, hvor det efter vores mening er her Renault Zoe mest kommer til sin ret. Målgruppen på en Renault Zoe er børnefamilien, som består af 4 personer, men som lejlighedsvis skal bruge plads til 5 personer i bilen, og som vil have en elbil, som kræver begrænset plads i indkørslen. Hvis du mere har behov for en mindre og billigere elbil, så kan du læse vores anmeldelse af VW e-Up her. Går du med tanker om, at købe en ny elbil, så læs hvordan du kan finansiere en elbil her.

Hvis du overvejer at investere i en elbil, kan du med fordel læse vores guide til køb af elbil.