Fujifilm tilfører instant-fotografering nye elementer med sit seneste hybridkamera med masser af filtre og vaskeægte retro-vibe.

Det lille Fujifilm instax mini Evo ligner faktisk allermest din bedstefars gamle analog kamera, du tilfældigvis har gravet frem fra gemmerne.

Ja, det ligner godt nok et gammelt old school analog kamera, men der er faktisk tale om et vaskeægte digitalkamera med indbygget printer, der kan udskrive billeder på størrelse med et kreditkort.

Vi anmelder her det digitale retro-kamera Fujifilm instax mini Evo med en vejledende udsalgspris på 1.499,00 kroner.´

Plusser

  • Lækkert retro-design
  • Superenkel betjening
  • God udskriftskvalitet
  • Udprint tager få sekunder
  • Flotte billedeffekter med filtre
  • 10 objektivindstillinger
  • Kan printe billeder fra mobilen med app
  • Mobil kan bruges som fjernudløser knap
  • Fornuftig pris

Minusser

  • Ingen touchskærm
  • Menu-betjening på højkant
  • Fotos skal udskrives før de kan deles

Samlet bedømmelse

Fujifilm instax mini Evo er på alle måder et utroligt lækkert instant-kamera, som tager nogle rigtige fine skud, hvor du ovenikøbet selv bestemmer, hvilke du vil printe ud. Muligheden for tilføjelse af filtereffekter og indstilling af objektivet fungerer godt. Men, det som virkelig gøre dette digitale hybridkamera unikt, er efter vores mening den lækre og retro-inspirerede stil fra det handy design til den fede fysiske betjening af kameraet kombineret med muligheden for en hurtigt billedudskift. Kameraet fylder samtidig en del mindre end de fleste andre instant-kameraer og på grund af autofokus, automatisk eksponering og automatisk lukkerhastighed er enheden særdeles velegnet til at hive frem og skyde løs, når lejligheden byder sig. Muligheden for at kunne benytte kameraet som printer til din smartphone, er også en utrolig velgennemtænkt og praktisk detalje, som mange helt sikkert kommer til at gøre brug af, hvis de vælger at investere i Fujifilm instax mini Evo.

Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.

Specifikationer for Fujifilm instax mini Evo

Model: Fujifilm instax mini Evo
MP: 4.9 Megapixel (2560 × 1920)
Optik: 28 mm f/2.0
Blænde: F2.0
Blitz: Ja
Skærm: 3,0-inch TFT farve LCD
Selvudløser: Ca. 10 sek. / ca. 2 sek.
Tilslutninger: Bluetooth, Micro USB
Lagring: Intern, microSD-kort
Batteritid: 100 billeder
Dimensioner: 87 mm x 122,9 mm x 36 mm, 285 gram
Tilbehør: Kamerarem, USB-kabel, Vejledning

Billedgalleri










Unboxing

Fujifilm instax mini Evo - Unboxing

Kassen indeholder udover selve Fujifilm instax mini Evo-kameraeten kamerarem, USB-kabel og en brugervejledning.

Design og formfaktor

Der er tale om et lille og handy hybridkamera fra Fujifilm med en kampvægt på små 285 gram, der med sin formfaktor er mere mobil sammenlignet med et traditionelt instant-kamera, som mange gange godt kan fylde en hel del.

Vi kan rigtig godt lide det old school retro-design, som minder en helt del om et rigtig gammelt analog kamera fra den gang man brugte film for at tage billeder med et kamera. Når det kommer til materialevalget, så er enheden fremstillet i hård plastik, og her er der lidt tale om distanceblænding, da kameraet for det blotte ligner et kamera, der er produceret i ren metal og læder. Det er først, når du står med kameraet i hænderne, at du er kan mærke fornemmelsen af plastik, hvilket slet ikke er skidt, da det fungeret rigtig fint, og kameraet ligger ligger rigtig godt i hænderne.

Opsætning og ibrugtagning

Vi starter med at oplade vores testkamera, hvorefter vi på ganske få øjeblikke gennemgår opsætningen af enheden, hvor vi faktisk kun skal vælge sprog (engelsk) og dato, så er det overstået. Herefter åbner bagcover på kameraet, og udpakker filmen, som vi sætter i kameraet. Vi lukker bagcoveret og tænder for kameraet, og der trækker en lille prøvefilm ud. Vi synes, at det er enkelt at sætte en film i kameraet, og det er sådan set bare at følge den lille vejledning på filmkassen eller i den medfølgende brugervejledning til kameraet.

Betjeningsknapper

Instax mini Evo fra Fujifilm er et kamera med fysiske knapper og en skærm på 3 tommer, hvor der findes betjeningsmenuer og forskellige valgmuligheder, når der skal tages eller efterbehandles billeder. 

Når vi kigger på de fysiske knapper, så er der på forsiden et objektiv, som der kan drejes på, og vælges mellem 10 forskellige indstillinger af objektivet. Derudover finder vi til venstre for objektivet en fysisk On/Off-knap. Ellers er der på forsiden en lille knap til aktivering af blitz, selfiepejl og en lille indbygget blitz. Kigger vi ovenpå kameraet finder vi også en række fysiske knapper. En drejeknap, hvor der kan vælges mellem mellem 10 forskellige filterindstillinger. Dertil kommer en udløserknap, en nulstillingsknap og en printknap, der ligner drejeknappen til fremspoling af filmen på gammeldags analog kameraer.

På bagsiden finder vi 5 fysiske knapper ved til højre for skærmen. En plusknap, billedknap, gå-tilbage-knap, menu-knap og en betjeningsknap. Under selve kameraet finder vi under en lille flap plads til SD-kort, USB-indgang til oplader og endelig en knap til gendannelse af fabriksindstillinger. I venstre side af kameraet finder vi udgangen, hvor det printerede billeder kommer ud og i højre side, finder vi et hul, som vi gætter på et til kamerastativ.

Brugerflade og betjening af kameraet

Brugerfladen er lige til at gå til, og der er et perfekt og enkelt sammenspil mellem menuerne og de fysiske knapper. Det er let at benytte objektivindstillinger og gøre brug af de forskellige filtre. Det er let at finde mappen med billeder, og du suser let rundt i de forskellige menuer, som alle faktisk giver rigtig god mening, og der er efter vores mening ikke tale om et kamera med for mange valgmuligheder, da de muligheder der kan vælges imellem alle er relevante for den perfekte fotooplevelse. Den lille tre tommer skærm på bagsiden af kameraet byder på en fornuftig oplysning, og menuer og billeder står ganske klart også i dagslys, men du må ikke forvente skærmkvalitet på niveau med en iPhone 13, så kan du kun blive skuffet. En lille ting, som undrer og irriterer os en lille smule er, at menuerne skal betjenes, når kameraet står på højkant.

Print af billeder og billedkvalitet

Fujifilm instax mini Evo - Print af billeder

Først tager vi en lang række billeder af vores motiv, hvorefter vi vælger, det billeder, som vi gerne vil have fremkaldt med en print. Fra vi trækker i Print-knappen til billedet er udskrevet går under 20 sekunder, og fremkaldelsen er endeligt afsluttet efter cirka 1 1/2 minutter.

Fujifilm instax mini Evo - Billede på kreditkortstørrelse

Billedet er omkring kreditkortstørrelse, så det passer ikke naturligt i en ramme, så det er mere velegnet til pungen eller som en lille vedhæftning eksempelvis på et spejl. Når der kommer til selve billedkvaliteten, så er billedet utrolig skarpt og tydeligt, så det faktisk er bedre en mange billeder vi tidligere har udskrevet på fotopapir med vores egen fotoprinter, hvilket er ganske imponerende. Hvor lang tid billedet, så holder det er jo en helt anden sag.

Billeder taget med blitz er også af en rigtig god kvalitet, hvor det meste fremgår skarpt uden, at motivet virker grynet.

Antal billeder på en enkelt opladning af batteriet

Nu har vi ikke prøvet at køre batteriet tør for strøm, men det virker ganske rimeligt, når producenten oplyser, at der bør kunne tages omkring 100 billeder på en enkelt opladning af batteriet i Fujifilm instax mini Evo-kameraet.

Skal du så købe Fujifilm instax mini Evo?

Hvis du gå med drømmen om, at skrotte mobilen som dit primære kamera, og vende tilbage til en simplere tid før smartphones, hvor det at tage billeder var noget helt specielt, og der blev gjort noget ud af hele oplevelsen, så er Fujifilm instax mini Evo præcis det kamera, som du har behov for.

Du kan købe Fujifilm instax mini Evo hos Instax.dk her!

Tak til Fujifilm Danmark

Vi vil gerne takke Fujifilm og herunder Instax.dk for at stille et testeksemplar til rådighed for brug i vores anmeldelse. Instax.dk er en del af Fujifilm, og på hjemmesiden kan du købe instant-kameraer, printere, film og diverse tilbehør til instant-kameraer fra Fujifilm. Vil du gerne ud og se et Instax-kamera i en fysisk butik, før du handler, så henviser hjemmesiden også til den nærmeste forhandler ud fra din bopæl.