Vi giver dig en række tips og tricks til opladning af din elbil hjemme i stikkontakten og ude ved en ladestander.

Det er anderles at være elbilsejer, hvor du eksempelvis skal vænne dig til en anden måde at tanke bilen op på.

En elbil skal lige som din mobiltelefon oplades med jævne mellemrum, hvor de fleste elbilsejere lader deres bil fuldt op derhjemme om natten, når de alligevel sover og ofte oplades bilens batteri også, når de arbejder.

Vi giver dig her vores bedste tips og tricks til opladning af din elbil, når du er hjemme og ude.

Når du oplader din bil hjemme

Her giver vi dig vore bedste tips og tricks til opladning af bilen hjemme hos dig selv.

1. Lad op om natten

Energien er billigst om natten i Danmark, hvorfor der er mange der vælge at lade vaskemaskinen og tørretumbleren køre om natten for at spare penge og aftage noget af den uudnyttede vedvarende energi i elnettet, som der bliver produceret om natten. Der kan du med fordel lade din bil op om natten hjemme hos dig selv, da der er flere fordele forbundet med denne løsning. Du sparer for det første penge på elregningen ved at lade elbilen op om natten, og du undgår at overbelaste strømkapaciteten i din bolig i løbet af dagen, hvor der laves mad, opvaskeren kører og der benyttes andet elektronisk udstyr som fladskærm og varmepumpe.

2. Sørg for at opvarme kabinen mens bilen lader

For at spare på strømmen på batteriet kan du med fordel varme bilen op, mens den stadigvæk lader i stikkontakten hjemme hos dig selv, da det giver dig mere strøm at køre på, da du bruger elnettet fremfor batteriet. Derudover får du fordelen af, at kunne sætte dig ind i en fuldt opvarmet kabine, hvis også en dejlig lille luksus. Og samtidig har du mulighed for at slippe for at skrabe is af bilen om vinteren, hvis din bil holder udenfor, da det forsvinder helt af sig selv i forbindelse med opvarmning af kabinen.

3. Opladning er bedst efter en lang tur

Når du skal oplade batteriet på din bil, så du mest mulig batterikapacitet ved at oplade elbilen, mens batteriet stadigvæk er "varm" efter en lang tur, da det her er muligt at fylde mere strøm på batteriet, så du i praksis opnår en længere rækkevidde på en opladning af elbilen. Du kan læse vores tips til hvordan du kører længere på en opladning.

Når du oplader din bil ude

Her giver vi dig vore bedste tips og tricks til opladning af bilen ude ved en ladestander.

1. Tjek at ladestanderen er ledig

Der er ikke noget mere surt end at ankomme til en ladestander, der er optaget af en anden elbil, som er ved at lade op. Alt efter om det er en lynlader eller en hurtiglader, så risikerer du at komme til at vente rigtig længe, og du tør heller ikke forlade bilen af frygt for, at en anden elbilsejer tager din plads i køen. Hvis du gerne vil forsøge at undgå køen ved ladestanderen, så bør du tjekke din lade-app for at se, om den lader, du er på vej imod, er ledig. Hvis den er optaget, så har du mulighed for at vælge en aden lader, der ikke er optage, så du undgår at holde i kø og vente på en oplandning af din elbil.

2. Problemer med langsom opladning

Hvis du oplever, at ladestanderen ikke oplader din bil med den hastighed, som du normalt bør forvente af denne type lader, så kan du forsøge at flytte elbilen over på en anden ladestation for at se om det afhjælper problemet. Der kan nemlig godt periodisk være problemer med langsom opladning på ladestandere. Du kan også prøve ringe til kundeservicen til den pågældende ladeudbyder, der måske vil kunne afhjælpe problemet med at nulstille ladestationen via fjernadgang til enheden.

3. Ladestanderen er i uorden

Det forekommer faktisk oftere end man skulle tro, at elbilsejere afbryder opladningen af deres bil ved at trykke på nødstopsknappen på ladestationen, hvilket i praksis betyder er du den næste til at skulle oplade din elbil, virker laderen ikke. Du kan selv forsøge at afhjælpe problemet ved at skubbe nødstopsknappen til enten højre eller venstre, så ladestationen kommer til at virke igen. Hvis du oplever, at opladningen af din elbil virker problematisk, så kan du afbryde opladningen og begynde en ny opladning forfra, og det kan mange gange afhjælpe problemet med denne nulstilling.