Prisvenlige gaming-bærbare fra Lenovo målrettet til studerende, som ønsker en PC, der både kan klare lektierne og højniveau gaming.

De to nye bærbare fra Lenovo er fremstillet i nyt let design, og ny termisk hardware sikrer, at enhederne er næsten lydløse i brug.

Der er kræfter nok i maskinerne til at håndtere de mest populære spil lige nu og lektierne på studiet uden, at det er nødvendigt at optage et langfristet forbrugslån for at få fingrene i de lækre enheder.

Kraftfulde processorer og lynhurtig skærm

IdeaPad Gaming 3i og IdeaPad Gaming 3 kommer i to processorkonfigurationer: 12. generations Intel Core i7 H og AMD Ryzen 6000.

Den bedste konfiguration er udstyret med et Nvidia GeForce RTX 3060-grafiktkort, så der kan games på allerhøjeste niveau, hvorfor de to Lenovo-bærbare er velegnet til at spille det krævende Elden Ring og det nye Forza Horizon 5.

Skærmen er lynhurtig med en opdateringshastighed på 165Hz og kommer både i en 16 tommer og en 15.6 tommer udgave med en opløsning på henholdsvis 2560×1600 pixels og 2560×1440 pixels. For begge skærme gælder det, at har 100 procent sRGB-farveskala og 500 nits lysstyrke.

Tre måneders fri Xbox Game Pass 

Lenovo har valgt at inkludere tre måneders fri Xbox Game Pass, som giver indehaveren adgang til over 100 kvalitetsspil til Windows. Så der er altså ingen undskyldning for ikke at komme i gang med at spille med det samme.

Priser og tilgængelighed

Lenovo IdeaPad Gaming 3i med 16 tommer skræm og 3i med Intel Core-processor starter ved 1.099 euro og forventes at være tilgængelig fra juni måned. hvor prisen for den lille model med 15.6 tommer skærm og Intel Core-processor starter ved 999 euro og forventes at være tilgængelig fra maj måned.

Lenovo IdeaPad Gaming 3 med 16 tommer skærm og AMD Ryzen 6000-processor starter ved 1.099 euro og forventes at være tilgængelig fra juli måned, hvor prisen for den lille model med 15.6 tommer skærm og AMD Ryzen 6000-processor starter ved 999 euro og forventes at være tilgængelig fra juni.