Vi har prøvekørt Volkswagen e-Up, der er en vaskeægte folkevogn på EL, målrettet den lille familie med behov for mange men korte daglige køreture.
VW e-Up er på mange måder indbegrebet af den DNA, som Volkswagen har grundlagt sin succes på: simplicitet, driftssikkerhed og høj kvalitet.
De tre ord kendetegner efter vores mening en vaskeægte folkevogn, en vogn til folket, og den lille VW e-Up følger i fodsporene på tidligere successer som den uopslidelige VW Golf, som vi tidligere har anmeldt i el-udgaven VW e-Golf.
VW e-Up er på ingen måder en Ford Mustang Mach-E, men derimod er den helt sin egen, og kan vel bedst beskrives som en lille Golf, som vi var vant til at se dem år tilbage.
Plusser
- Billig i drift
- God affjedring
- Sæder med god siddekomfort
- Høj kørestilling
- Overskueligt og enkelt instrumentbræt
- Meget udstyr fx fartpilot
- Bedst til bykørsel
Minusser
- Prisen er for høj
- Ingen nødbremse
- Ikke tre års garanti
- Stiv undervogn
- Benplads på bagsæderne
Samlet bedømmelse
VW e-Up er faktisk en rigtig vellykket lille elbil, hvor der er fokus på de primære VW-dyder. Den er enkel i brug og billig i den daglige drift. Den overhales desværre indenom af sine to billigere søskende: Seat Mii Electric og Skoda Citigo-e, der byder på den samme pakke, dog uden VW-logoet, til en billigere penge. Hvis du vil eje en VW e-Up, så anbefaler vi dig, at du kigger efter en som lige har taget toppen eller en demomodel, så kan du spare ret mange penge sammenlignet med en helt ny. Efter vores mening er VW e-Up bedst som brugtbilskøb.
Billedgalleri med VW e-Up
Billede 1: VW e-Up |
Billede 2: VW e-Up |
Billede 3: VW e-Up |
Billede 4: VW e-Up |
Billede 5: VW e-Up |
Specifikationer for VW e-Up
- Motor: 32 kWh/100 km
- Ydelse: 82 HK/210 Nm
- Transmission: Automatisk
- Hjulstræk: Forhjulstrukken
- 0-100 km/t: 11.9 sek.
- Topfart: 130 km/t
- Årlige afgifter: 310 kroner. x 2
- Mål (L/H/B): 3540/1492/1645
- Vægt: 1.214 kilo
- Bagagerum: 250 liters rumindhold
- Nypris: 186.995 kroner
Ny teknik i gammel Up-konstruktion
VW Up er en aldrende konstruktion fra 2011, og det mærker man med det samme. Konstruktionen har ikke fulgt med udviklingen, hvor der mangler en info-skærm i bilen, hvor du i stedet får en holder til din mobil. Der er også rattet, som ikke er længdejusterbart, og dertil en gammeldags tændingsnøgle, der skal drejes i ratlåsen for at starte bilen.
Ingen nødbremse i VW e-Up
Der mangler en automatisk nødbremse, som vi tidligere har set i VW Up. Denne er blevet erstattet af et kamera, som holder øje med om bilen er på vej ud over kantlinierne på vognbanen, så retter systemet automatisk op på rattet i bilen. Det fungerer umiddelbart ok, men er ikke lige vores kop te, hvilket de nye airbaggardiner derimod er.
Køreegenskaber og motor i VW e-Up
Vi afprøver VW e-Up under bykørsel, landevejskørsel og på grusvej, og bilen er på alle underlag retningsstabil og især bemærker vi, at til trods for at der er tale om en lidt stiv konstruktion, så er affjedringen særdeles effektiv på ujævnt underlag.
Selvom bilen vejer et godt stykke under de magiske 1.5 tons, så er der ikke tale om en racerbil, da det tager omkring 12 sekunder at komme fra nul til 100. Bilen er sådan set kvik nok, når du skal ud af et kryds, og kan sagtnes følge med i bykørsel.
Bykørsel er samtidig en af denne bils absolut stærkeste sider, da den er let at komme rundt med inde i byen og nem at parkere. Under landevejskørsel mærker man den stive konstruktion og under overhalinger mangler vi altså lidt kraftoverskud. En topfart på små 130 kilometer kan gør en hurtig overhaling på motorvejen besværlig.
Sæderne er særdeles komfortable at sidde i og man sidder godt fast under kørsel, og der er stort set lydløst, at køre rundt i denne elbil, og vi hører ikke støj fra dækkene på almindelig asfalt. Derfor undrer det os en hel del, at lyden er så markant anderledes, når vi kører på mere ujævn asfalt med mange små sten i, for her støjer bilen altså af en anden verden. Det kan skyldes dækkene, som er fra Goodyear, men vi det det ikke med sikkerhed.
Pladsforhold i kabinen og betjening i VW e-Up
Der er god plads foran i bilen, hvor vi ikke støder ind i sidemanden, da der rigelig med plads til skuldre og arme. På bagsædet er det lidt mere knebent med pladsforholdene, hvor det kniber med benpladsen til to voksne eller to store teenagere.
Bagagerummet er på 250 og todelt, da der er et ekstra rum til de to medfølgende ladere til bilen, hvilket ikke efterlader det store ekstra plads til indkøb og bagage.
Når det komme til betjeningen, så ligner alt en traditionel VW Up, hvor bilen startes med en almindelig standardnøgle fremfor en on/off-knap. Der findes i midterkonsollen et gearskifte, som benyttes til; køre frem, bakke, neutral og parkering og dertil kommer en standard håndbremse.
Den analoge brændstofindikator er bevaret, hvor man nu ser opladningsstatus på batteri. Ved siden af den er placeret en digital angivelse af, hvordan den nuværende kørsel påvirker batteriet, og dertil en digital oplysning omkring den nuværende rækkevide ved den aktuelle kørsel.
Generelt er betjeningen og udstyret i VW e-Up særdeles traditionel, men det fungerer, om du så synes, at det er kønt eller ej.
Opladning og rækkevidde på en opladning i VW e-Up
Vi har ikke testet opladning eller rækkevidden i VW e-Up, og kan derfor kun videregive fabrikkens egne oplysninger, som er en max rækkevidde for testbilen på 260 kilometer på en opladning, hvilket nok er lige til den gode side, da det vil kræve, at der køres økonomisk og stort set ikke bruges el i kabinen herunder heller ikke på opvarmning. En fuld opladning af batteriet tager mellem 6 og 10 timer ifølge Volkswagen. Læs hvordan du finder det bedste abonnement på en ladeboks til elbil.
Konklusion omkring VW e-Up
Hvem er så den primære målgruppe for den lille elbil VW e-Up? Det er efter vores opfattelse den lille familie med maks. 4 medlemmer, hvoraf de to gerne skal være større børn, da der ikke vil være ret meget plads til at medbringe en barnevogn, hvis alle personer skal med på samme tid. Efter vores mening er VW e-up ikke en langturspendlerbil, men derimod en snild og smart lille bybil, som udmærker sig og virkelig kommer til sin fulde ret ved bykørsel og de kortere ture i dagligdagen. Hvis du synes, at VW e-Up er for lille til dit behov, så bør du kigge nærmere på Renault Zoe med 5 siddepladser, som vi har anmeldt her. Går du med tanker om, at købe en ny elbil, så læs hvordan du kan finansiere en elbil her. Herefter kan du også med fordel læse vores guide til køb af elbil.