Er du eller dine unger vilde med PC-gaming, så kan du her se, hvor meget det koster dagligt i strøm at sidde foran skærmen.
ELprisen i Danmark har gennem en længere periode været støt stigende, hvorfor det faktisk ikke er helt billigt i strøm at sidder flere timer dagligt foran skærmen.
Den tyske udgave af it-mediet ZDNet har netop offentliggjort en interessant undersøgelse, som vi hermed deler med alle vore gaming interesserede læsere, som gerne vil have et lidt større indblik i, hvad det egentlig koster i strømforbrug, når der games igennem på computeren.
Så meget el bruger man under gaming
Ifølge den tyske udgave af it-mediet ZDNet bruger man ved 4 timers daglig PC-gaming 511 kWh årligt.
Tallet indeholder ikke ekstraforbrug, når computeren står i standby eller forbruget i tilknyttede cloud-tjenester, som du ikke betaler til over strømregningen.
Ifølge den tyske udgave af it-mediet ZDNet kan en Playstation 4 til sammenligning nøjes med et forbrug på 113 kWh og en Xbox med et forbrug på 248 kWh ved 4 timers daglig gaming.
Så meget koster PC-gaming i strøm
Dit elforbrug i kroner og ører ser altså sådan her ud, når man gamer 4 timer dagligt på en PC.
1. Billig el-periode (2.50 kr/kWh)
Årligt forbrug: 1.278 kroner
Dagligt forbrug: 3.50 kroner
2. Mellemdyr el-periode (3.00 kr/kWh)
Årligt forbrug: 1.533 kroner
Dagligt forbrug: 4.20 kroner
3. Dyr el-periode (3.50 kr/kWh)
Årligt forbrug: 1.789 kroner
Dagligt forbrug: 4.90 kroner
Det koster altså mellem 1.300 og 1.800 danske kroner årligt for en person at game 4 timer dagligt på en PC alt efter hvilken el-periode, der er tale om.
Sådan sparer du penge på strømforbruget under gaming
Hvis du er interesseret i at komme den store elregning til livs, så vil du med udregningerne udført af den tyske udgave af it-mediet ZDNet, med fordel skifte til en spilkonsol fremfor en PC for at spare penge - og allerhelst til en Playstation 4, som er den mindst strømslugende enhed lige nu ifølge mediets beregninger.