Overvejer du at få en ladestander monteret i hjemmet til din elbil, så læs vores sammenligning af ladeboksudbydere: LIBLE, E.ON og Clever.
Elbiler er står efterhånden for en betydelig del af det samlede bilsalg i Danmark, og i takt med elbilernes fremmarch stiger antallet af udbydere af ladestandere på abonnement til hjemmet.
Der er væsentlige forskelle på de forskellige udbydere, hvorfor du ikke nødvendigvis kan vælge den samme ladeløsning til din elbil som naboen.
Valget af en hjemmemonteret ladeboks til elbilen afhænger af antallet af kørte kilometer om året, elselskab og typen af elbil.
Vi opridser her fordelene ved de forskellige abonnementsudbydere af ladestandere: LIBLE, E.ON og Clever, så du har mulighed for at vælge den bedste løsning til din elbil.
1. LIBLE - Lille jysk udbyder med stor kundetilfredshed på Trustpilot
LIBLE er en relativ ny udbyder af ladebokse til hjemmet med hovedkontor i Randers. Vi har været i kontakt med LIBLE, og udbyderen oplyser selv, at grundtanken bag LIBLE er at levere en super service og et enormt konkurrencedygtigt produkt ved at skære unødige omkostninger fra.
Abonnementstyper hos LIBLE
LIBLE tilbyder to typer abonnementer, der begge inkluderer en ladeboks med livstidsgaranti i prisen.
- LIBLE Easee ladeboks: inkl. tilbagebetaling af elafgift - fra 229 kr./mdr.
- LIBLE Easee ladeboks: - til 199 kr./mdr.
Der indbetales samtidig et depositum på 995 kroner for ladeboksen, der tilbagebetales efter endt lejeperiode, og der skal betales et særskilt beløb for installation.
Fordele ved at vælge LIBLE
- Inkluderer ikke strøm og kræver derfor ikke et vis antal kørte km for at det kan betale sig
- Mulighed for at genbruge af gammel ladeboks
- Høj kundetilfredsscore på Trustpilot
- Mulighed for tilbagebetaling af elafgift
- Lejen for ladeboksen er inkluderet i abonnementsprisen
Hvorfor skal du vælge LIBLE?
Først og fremmest så hæfter vi os ved den høje kundetilfredshedsscore på Trustpilot samt det faktum. at lejen for ladeboksen er inkluderet i abonnementsløsningen, hvorfor du ikke skal afholde et engangsbeløb fra 12.000 kroner og opefter for en ladeboks. Vi hæfter også ved, at du ikke hos LIBLE skal skifte til et bestemt elselskab for at benytte deres løsning.
2. E.ON - Stor tysk udbyder med abonnement fra nul kroner
E.ON AG er et tysk energiselskab med hovedsæde i Düsseldorf, der tilbyder ladebokse til elbiler i hjemmet og 1.600 ladestationer til opladning af elbiler placeret over hele landet. E.ON er samtidig et elselskab, som derfor selv leverer strømmen til sine ladeløsninger. E.ON oplyser selv på sin hjemmeside, at deres offentlige ladenetværk får du grøn strøm fra certificeret vedvarende energi.
Abonnementstyper hos E.ON
E.ON tilbyder tre typer abonnementer, hvor der skal betales et særskilt beløb på 12.995 kr. for ladeboksen med installation.
- Home Lite: kører under 5.000 km årligt - fra 0 til 79 kr./mdr.
- Home Plus: kører over 12.000 km årligt - 159 kr./mdr.
- Home Free: Ubegrænset forbrug på E.ON´s netværk - 649 kr./mdr.
Prisen på ladeboksen inkluderer installation.
Fordele ved at vælge E.ON
- Basis abonnement til nul kroner
- Abonnement med ubegrænset forbrug på eget netværk
- Refusion af elafgift
- Stort netværk af ladestationer E.ON Drive
Hvorfor skal du vælge E.ON?
Lad der være sagt med det samme, så scorer E.ON rigtig lavt på kundetilfredsscore på Trustpilot, og for mange vil en udgift på små 13.000 til en ladeboks være en forhindring. Det som trækker læsset hos E.ON er muligheden for at få et abonnement til nul kroner for dig, der kører få kilometer om året og kombinationen af muligheden for en hjemmeladerløsning og adgangen til over 1.600 ladestationer med E.ON Drive over hele landet.
3. Clever - Stor dansk udbyder med godt tilbud via bilforhandlere
Clever med hovedkontor i København er ejet af den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel, som tilbyder ladebokse til elbiler i hjemmet og 1.600 ladepunkter til opladning af elbiler placeret over hele landet. Udbyderen har indgået en række fordelagtige aftaler med bilforhandlere over hele landet, hvor strømstartpakken visse steder er inkluderet i bilens pris.
Abonnementstyper hos Clever
Cleber tilbyder tre typer abonnementer, hvor der skal betales et særskilt beløb på 7.999 kr. for ladeboksen.
- Clever Mini: oprettes hos bilforhandler incl. 120 kilowatt-timer pr./mdr. - 399 kr./mdr.
- Clever All-In-One: Ubegrænset opladning til fx brugte biler - 799 kr./mdr.
- Clever Unlimited: Ubegrænset opladning til de fleste nye biler - 749 kr./mdr.
Ladeboksen lejes i perioden, og engangsbeløbet på 7.999 dækker alene installation.
Fordele ved at vælge Clever?
- Fordelagtigt bilforhander-abonnement
- Ubegrænset abonnement ude og hjemme
- Stort netværk af ladestationer
Hvorfor skal du vælge Clever?
Det helt store trækplaster hos Clever er den supergenerøse aftale, som udbyderen har indgået med flere bilforhandlere i Danmark, hvor bilkøberen får en særdeles fordelagtigt abonnement på en ladeboks til sin nye elbil. Clever scorer middel i kundetilfredshed hos Trustpilot. En anden grund til at vælge Clever er muligheden for at tegne et elbil-abonnement med ubegrænset opladning ude og hjemme.
Hvis vil have det bedste ud af dit abonnement på en ladeboks, så bør du overveje, hvordan du kører længst muligt på en opladning af din elbil.
Går du med tanker om, at købe en ny elbil, så læs hvordan du kan finansiere en elbil her. Herefter kan du også med fordel læse vores guide til køb af elbil.