Let at leve med og svær at undvære, er den bedste måde at beskrive dette prisbillige og funktionsrige smartwatch til under 1.000 kroner.

Plusser

  • Prisen
  • Rig på funktioner
  • Letvægter
  • Stort og klart display
  • Indbygget GPS
  • To ugers batterilevetid
  • Velfungerende sundhedstilstande
  • Flere end 100 fitnesssporingstilstande
  • Adgang til alle funktioner på Android og iOS

Minusser

  • Brugeren kan ikke installere apps fx Spotify

Samlet bedømmelse

Nogle gange er det bare en sand fornøjelse at være anmelder. Dette er en af de gange. Mi Watch er et af de mest helstøbte produkter, vi indtil videre har testet i 2022. Xiaomi har virkelig haft en heldig hånd med fremstillingen af dette smartwatch. som stort det på alle punkter kommer i mål. Der er tale om et vaskeægte smart ur til folket med en pris omkring 1.000 kroner og et hav af funktioner kombineret med et rigtig flot letvægtsdesign. 

Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.

Specifikationer for Xiaomi Mi Watch

Skærm: 1.39", 454 x 454 pixels, AMOLED display
Hukommelse: 1GB
Intern lager: 16GB
Batteri: 420 mAh, brugstid op til 2 uger
Sensorer: Pulssensor, accelerationssensor, gyroskop, geomagnetisk sensor, baraceptor, omgivende lyssensor, SP02-sensor
Øvrigt: Bluetooth 5.0
Dimensioner: 45.9 x 53.3 x 11.8 mm, 32 gram

Unboxing

Mi Watch - Unboxing

Uret kommer i en lille æske som foruden Mi Watch også indeholder et opladerkabel uden 230V stik og en brugsanvisning.

Opsætning

Mi Watch kommer med en trådløs oplader, så vi starter med at oplade enheden, hvorefter vi foretager nogle minimale tilpasninger, hvorefter uret er klar til brug. 

Mi Watch - Opsætning

Vi installerer herefter appen Xiaomi Wear på vores android mobil, hvorefter vi logger ind på vores Xiaomi konto. Vi kobler herefter uret sammen med vores mobil via Bluetooth, og det var sådan afslutningen på den opsætning. Lige til at gå til, og alle vil kunne finde ud af det, da det ikke er spor indviklet.

Muligheder for personliggørelse

Det findes grundlæggende to måder at personliggøre sit smartwatch på. Den ene måde er ved hjælp af en urrem og den anden er ved at udskifte den digitale urskive.

Mi Watch - Urskiven Secret Realm

Mi Watch tilbyder brugeren at vælge mellem fire forskellige urskiver: Secret Realm, Color Energy, Orange Rhyme og Fluorescence. Hver af de enkelte urskiver tilbyder hver sit niveau med forskellige funktioner.

Design og pasform

Mi Watch sidder rigtig godt på håndleddet, og der er rigelig med huller, så urremmen let kan tilpasses forskellige størrelser af håndled.

Mi Watch - Design

Uret sidder som sagt godt på håndleddet uden at stramme, dog er det lidt svært at tage uret af håndleddet, da gummiremmen og nålen, har en tendens til at drille. Men. heldigvis skal uret ikke ofte af, da det jo også er vandtæt. Designet og urkassen med de to knapper ser rigtig flot ud med sammen med den sorte rem. 

Mi Watch - Pasform

Mi Watch - Pasform på urremmen

Uret vejer 32 gram til trods for den ret store urkasse med et display på 1.4 tommer,  hvor Samsung Galaxy Watch 4 til sammenligning har et display på 1.2 tommer i den udgave, som vi tidligere har anmeldt. Uret virker ikke tungt på håndleddet, da det er perfekt afbalanceret.

Hvis vi skal knytte et par kommentarer til selve designet, som leder det tankerne hen på et professionelt dykkerur, og man er til det er jo helt sikkert en smags sag. Vi synes designet er perfekt afstemt, uden at være pragende og alligevel uden at være anonymt. 

Stort og flot display

Mi Watch er udstyret med en skærm på helt præcis 1.39 tommer, som er et både stort men også samtidig utroligt klart display for et smartwatch i denne prisklasse.

Mi Watch - Display

Farverne på skærmen er klar og tydelige, og apps og informationer står crisp på skærmen selv i fuld dagslys. Skærmen er af typen AMOLED der med en opløsning på 454 x 454 pixels gør, at billederne på skærmen undgår at blive pixelerede, hvilket ellers ses ofte i denne prisklasse. Generelt er der tale om en skærmen som i kvalitet er på niveau både med Samsung Galaxy Watch 4 og Apple Watch.

Xiaomi oplyser ikke selv opdateringshastigheden på skærmen på Mi Watch, men vi gætter på, at det er på niveau med mange nyere smartphones, da der ingen lag eller ventetid er, når der udføres operationer.

Ydeevne og software

Mi Watch er udstyret med Xiaomis eget smartwatch-operativsystem, der tilsyneladende er baseret på producentens eget smartphone-OS, MIUI.


Mi Watch - Ydeevne og software

Ja, man kan da godt undre sig over, at Xiaomi har valgt at gå udenom Google Wear som styresystem til sit smartwatch.

Til trods for det, så finder vi grænsefladen utrolig intuitiv, hvor du aldrig har behov for at stryge eller trykke på for mange menuer for at komme til det værktøj eller den funktion, du leder efter, og alt er fornuftigt placeret.

Du kan stryge til venstre eller højre for at se en pulsgraf, dit energi niveau, din søvnscore, vejret, dit stress niveau, dit iltniveau i blodet, musikkontroller og din aktivitetsstatistik. Når du trykker på den øverste krone, så får du applisten, og hvis du trykker på den nederste krone, så kommer du ind til fitness- og sportsfunktionerne.

Når du har koblet din mobil sammen med Mi Watch kan du se notifikationer på uret og afspille musik via den lille afspiller-app. Det er dog ikke muligt at besvare beskeder på uret.

Mi Watch bruger Xiaomi Wear-appen på mobilen hovedsageligt til opsætning af uret og indstilling af tilladelserne, hvor du også får adgang til mere dybdegående fitness oplysninger, end dem du har adgang til på selve uret. 

Xiaomi oplyser ikke ikke noget omkring typen og størrelsen på den brugte processor til Mi Watch, men det hele kører smurt, så det valg som producenten har truffet er åbenbart tilstrækkeligt.

Fitness- og sportsfunktioner

Xiaomi har udstyret Mi Watch med hele 117 fitness- og sportsfunktioner, hvilket vist er rekord på tværs af alle smartwatches på markedet lige nu.

Mi Watch - Fitness- og sportsfunktioner

Fitness- og sportsfunktionerne omfatter: Løb, gang, trædemølle, trekking, cykling. svømning, yoga, hiking, spring, triathlon og mange mange flere.

Derudover tilbyder uret også at holde styr på ejermandens daglig skridtforbrug, hjerterytme og aktuelle stress- og iltniveau. Adgangen er let til fitness- og sportsfunktionerne, da det blot kræver et lille tryk på krone nr. 2 på urkassen.

Skal du så købe Xiaomi Mi Watch?

Er du på markedet for et lækkert smartwatch til en billige penge med et stort og nyttigt udvalg af fitness- og sportsfunktoner, en overlegen batteriydelse og kan du leve uden muligheden for at installere apps selv, så er Mi Watch et af de bedste køb du kan gøre lige nu til prisen. Læs også: Test af Mi Watch og Samsung Galaxy Watch 4.

Du kan købe Xiaomi Mi Watch hos Mistore her!

Tak til Mistore.dk

Vi vil gerne takke Mistore.dk for at stille et testeksemplar til rådighed for brug i vores anmeldelse. Mistore er officiel forhandler af produkter fra Xiaomi med følgende produkter: Mobiltelefoner, Mobiltilbehør, Elektriske Løbehjul, Smart Home, Livsstil og Sundhed og Lyd og Billede. Mistore har en fysisk butik på Sjælland og en online webshop, hvor du som kunde kan købe alle produkterne fra Xiaomi begge steder. Ud over nogle af verdens mest solgte smartphones, verdens mest solgte elektriske løbehjul, verdens mest solgte robotstøvsugere Roborock og verdens mest solgte aktivitetsarmbånd MiBand, har Xiaomi en imponerende bred produktportefølje, der strækker sig fra produktgrupper som køkkenredskaber, møbler og beklædning til tv-apparater, elektriske cykler og vandkedler. Kundetilfredsheden er samtidig i top med en tilfredshedsscore på Trustpilot med 4.5 stjerner ud af 5 mulige stjerner. Bestillinger inden kl 13.00 sendes samme dag med Bring. Mistore er E-mærket, og det giver dig som kunde en køberbeskyttelse på ordrer op til 10.000 kroner. Som kunde har du 14. dages fortrydelsesret og 2 års reklamation på alle produkter.