Galaxy A52 5G er en bundsolid mellemklasse 5G-mobil til omkring 2.500 kr. som til trods for al plastikken nærmer sig de helt dyre topmobiler.
Plusser
- Sublim kamerakvalitet
- Fremragende skærm
- Solid batteriydelse
- Fornuftig ydelse
- Attraktiv pris
- Tilbyder 5G
- Ligger godt i hånden
- Hovedtelefonstik
- Fingeraftrykslæser i skærmen
- Højtaler med god bas
Minusser
- Brugt vel meget plastik
- Kameramodul får mobilen til at vippe
Samlet bedømmelse
Samsung Galaxy A52 5G er en mobil, som tilbyder en mere helstøbt og komplet mobiloplevelse sammenlignet med lillebroren Galaxy A42 5G. Jo, Samsung har brugt for meget plastik, men kan du se bort fra dette aspekt, så er denne 5G-mobil fra Samsung et af de bedste mobilkøb omkring 2.500 kroner.
Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.
Specifikationer for Samsung Galaxy A52 5G
- Skærm: 6.5", 1080 x 2400 pixels, 407 ppi, 20:9 ratio
- Bagkamera: 64 MP, f/1.8, 12 MP, f/2.2, 5 MP, f/2.4, 5 MP, f/2.4
- Frontkamera: 32 MP, f/2.2
- Processor: Qualcomm SM7225 Snapdragon 750G
- Hukommelse: 6GB
- Intern lager: 128GB
- SD-kort: op til 1TB
- Batteri: 4.500 mAh, 15W hurtig opladning
- Dimensioner: 159.9 x 75.1 x 8.4 mm, 189 gram
- Øvrigt: Fingeraftrykslæser i display, Ansigtsgenkendelse, NFC og Samsung Pay.
Du kan læse vores samlede test og anmeldelse af Samsung Galaxy A52 5G til en pris omkring 2.500,00 kroner her.
Unboxing
Samsung Galaxy A52 5G - Unboxing |
Mobilen kommer i en fin lille æske, som ud over Samsung Galaxy A52 5G indeholder en oplader med 230V stik og en startguide. Ingen høretelefoner eller cover medfølger i kassen.
Opsætning
Mobilen er opladet 75 procent, da vi modtager enheden, hvorfor vi starter med at oplade mobilen med den medfølgende hurtiglader. Det tager 22 minutter at oplade Samsung Galaxy A52 5G til 100 procent. Opladningen er rigtig hurtig, hvilket er en fordel, når du har behov en hurtig opladning på farten.
Opsætning af mobilen tager ganske kort tid, og det er let at indsætte simkortet ved hjælp af den medfølgende nål. Vi indtaster vores Gmail, og fravælger at oprette en Samsung konto, og vælger hvilke informationer vi vil dele med Google og Samsung, hvorefter vi er oppe at køre og kan begynde at installere apps.
Lækkert design med for meget plastik materiale
Samsung Galaxy A52 5G - Design på bagsiden |
Et af de få kritikpunkter, som vi har omkring denne Samsung mobil er, at den sydkoreanske producent er all in, når det kommer til forbruget af plastik. Bagsiden er fremstillet af 100 procent plastik. Plasttikken er tynd og let modtagelig overfor ridser og snavsede fingre, hvorfor det er et must med et mobilcover. Plastikken føles billig, og hul når du banker på bagsiden af mobilen. Vi synes godt, at Samsung kunne have brugt lidt bedre materialer eller i det mindste noget bedre plastik til Galaxy A52 5G.
Samsung Galaxy A52 5G - Kameramodul |
Kameramodulet består af 4 stk. kameraer og fotolys, som er placeret som et signifikant kamera-bump på bagsiden for at på plads til objektiverne og samtidig beholde en tynd mobil. Fordelen er at, du får en tynd mobil med nogle ekstra gode kameraer fremfor, hvis de er indfaset i mobilen. En ret åbenbar ulempe er, at mobilen på grund af det kamera-bump ikke kan ligge plant på nogen former for overflader, da mobilen ligger og vipper. Det burde kunne afhjælpes med et cover til Samsung Galaxy A52 5G.
Samsung Galaxy A52 5G - Design på forsiden |
Displayet på Samsung Galaxy A52 5G er omkranset af en lille sort kant, hvorfor skærmen ikke går helt ud til kanterne, som vi efterhånden er vant til som en selvfølge. Selfie-kameraet er en lille prik i selve displayet, og fingeraftrykslæseren er også indbygget i selve skærmen.
Samsung Galaxy A52 5G - Bunden |
Samsung Galaxy A52 5G - Siden |
I bunden af mobilen finder vi højtaler, udgang til lader og hovedtelefonstik, hvor vi på siden finder on/off-knappen og lydstyrke-knappen.
Generelt er det tale om en slank og et mobil, som ligger rigtig godt i hånden, og hvis du ikke har alt for små hænder, vil du sagtens kunne betjene en mobil som Samsung Galaxy A52 5G med en hånd. Ellers vi vil anbefale dig en kompakt mobil som Sony Xperia L4, der let kan betjenes med en enkelt hånd.
Enkel og intuitiv brugerflade
Vores testeksemplar fra Samsung kommer med Android 11 tilsat Samsungs egen One UI 3.1-brugerflade, som det er lykkes Samsung at integrere på en ganske diskret og fornem måde som et ekstra lag glasur oven på Android. Vi oplever en mobil med et fornuftigt kraftoverskud, når der surfes på nettet, laves opkald, streames en film eller lyttes til musik på Spotify.
Samsung Galaxy A52 5G - Brugerfladen |
Mobilen kommer med et fornuftigt udvalg af praktiske apps og nogle apps, og som brugeren let selv kan slette efter behov herunder herunder en række dedikerede Samsung-apps. Der faktisk ikke rigtig noget bloatware på mobilen af betydning, hvilket er supergodt.
Samsung Galaxy A52 5G - Softwaren |
Vi oplever Android 11 som en klar forbedring i forhold til Android 10, som vi aldrig har været super begejstrede for. Android 11 kører gnidningsløst og uden forsinkelser på vores testmobil. Der er nogle små indbyggede ændringer siden Samsung har tilsat sin egen brugerflade One UI 3.1, men det lærer man hurtigt som bruger at finde rundt i, da de fleste ændringer faktisk er til det gode.
Som de fleste andre mobiler med Snapdragon 750G-processor, så er Galaxy A52 5G hurtig til at vågne op fra sleep mode, og apps åbner hurtigt. Hukommelsen på 6 GB RAM levner også plads nok til at skifte mellem et par apps uden, at vi bemærker, at de genindlæses.
Skærm
Normalt vi ikke et særskilt afsnit på at beskrive mobilers skærme, men i tilfældet med testen af Samsung Galaxy A52 5G er vi nødsaget til at knytte nogle kommentarer til mobilens display.
Skærmen på Galaxy A52 5G er på 6.5 tommer og er af typen Super AMOLED med en opdateringsfrekvens på 120Hz. Glasset er er Gorilla Glass 5, så det er ekstra afvisende overfor ridser og skrammer.
Selve skærmkvaliteten er ganske enkelt fremragende med klar og naturlige farver og et tilpas niveau for kontraster. Skærmen utrolig skarp i de ned i de mindste detaljer og er samtidig så lysstærk, at det er let at se tingene på skærmen i direkte sollys også.
Antenne, højtaler, mikrofon og samtalekvalitet
Vi foretager taleopkald og videosamtaler på mobilen, og mikrofonen fungerer som den skal, og det samme kan man sige om højtaleren, der leverer en fin lyd uden, at det er metallisk eller skingert. Vi benytter den gratis Mega-app til at foretage videosamtaler, og det fungerer fornuftigt uden, at vi oplever støj på skærmen eller i baggrunden, mens vi foretager videosamtalen.
Flere anmeldere har påpeget, at de oplever problemer med antennekvaliteten, hvilket vi altså ikke oplever under vores test. Antennen finder let den nærmeste mobilmast, og vi oplever overhovedet ikke støj under samtale eller udfald, når vi hopper på internettet med mobilen
Den indbyggede højtaler spiller rigtig godt og især må vi fremhæve bassen, som værende tilpas dyb og velspillende. Så lydkvaliteten er faktisk rigtig god, når der streames en film på Cmore eller lyttes til musik på Spotify.
Batteriet rækker til hele dagen
Batteriet i Samsung Galaxy A52 5G er på 4.500 mAh, og det rækker fint til en hel dags brug af mobilen på en enkelt opladning. Til sammenligning er batteriet i Samsung Galaxy A42 5G på 5.000 mAh, som vi har testet til hele 2 dages moderat brug på en enkelt opladning af batteriet. Det niveau kan vi ikke ramme med Galaxy A52 5G, da batteriet er det mindre, men til gengæld virker mobilen heller ikke så tung under brug.
Test af mobilens kraftoverskud
Vi tester Samsung Galaxy A52 5G med Geekbench 5 for at måle mobilens ressourcer og dermed kraftoverskuddet i enheden til at udføre operationer.
Samsung Galaxy A52 5G - Compute måling |
Samsung Galaxy A52 5G - CPU måling |
Compute-testen af Samsung Galaxy A52 5G viser en Geekbench OpenCL Score på 1.315, hvor Samsung Galaxy A42 5G til sammenligning scorer 1.200 i tidligere tests på andre medier udført med Geekbench.
I CPU-testen kommer Samsung Galaxy A52 5G ud med en Geekbench Single-Core Score på 643 og en Multi-Core Score på 1.863. Til sammenligning så opnår Samsung Galaxy A42 5G i vores tidligere test en Single-Core Score på 655 og en Multi-Core Score på 1.834.
Generelt er vores brugeroplevelse på linie med Geekbench-målingerne, da vi oplever en mobil med et stort kraftoverskud, hvor der let kan spilles lidt mere krævende spil på enheden.
Test af mobilen til gaming
Vi installerer og spiller bland andet Call of Duty mobile på mobilen, og kommer frem til nogle konklusioner, som bekræfter, at kraftoverskuddet er tilstede - også under Gaming.
Samsung Galaxy A52 5G - COD Mobile |
Skærmen har en opdateringsfrekvens på 120 Hz, og vi spiller COD Mobile med de max settings, og spiloplevelsen er bare smooth, og det hele glider på bedste vis uden nogen former for lag.
Spiltiden på en opladning af batteriet, når der spilles COD Mobile, ligger på omkring 6 1/2 timer, hvilket er mere end godkendt, da der er tale om et virkeligt ressourcekrævende spil som samtidig spilles på en mobil med en stor skærm.
Vi spiller også Subway Surfers på Samsung Galaxy A52 5G, hvor du kan forvente en tilsvarende fremragende spiloplevelse kombineret med en noget bedre spiltid på batteriet, da spillet ikke er helt så krævende som COD Mobile.
Kan jeg spille spille Fortnite på Samsung Galaxy A52 5G?
Vi har ikke testet Fortnite på mobilen, da der er tale om et særdeles krævende spil, når det kommer til processor, grafik, batteri og behov for lagerplads. Kan du så spille Fortnite på Samsung Galaxy A52 5G? Til det kan vi svare, ja du kan nok godt spille Fortnite på mobilen, men du skal nok ikke forvente at blive blæst omkuld, da der trods alt er tale om en mellemklasse mobil, og ikke en vaskeægte topmobil som Samsung Galaxy S22 eller iPhone 13 Pro.
Quad-kamera imponerer med sine resultaterer
Mellemklasse mobilen fra Samsung er udstyret med et kameramodul, der indeholder hele 4 styks kameraer. Et HD-hovedkamera på 64 megapixel. Et ultra-vidvinkel-kamera på 12 megapixel. Et makrokamera på 5 megapixel til at tage nærbilleder med. Et dybdekamera på 5 megapixel til at tage billeder med sløret baggrund (bokeh). Mobilen er dertil udstyret med et enkelt fotolys eller LED Flash, om du vil.
Optisk Zoom er indbygget i testmobilen, hvilket er et stort plus, så du ikke er stuck med en middelmådig digital zoom-oplevelse, da det simpelthen er en killer for enhver seriøs fotograf, der går efter de bedste skud hver gang.
Kvaliteten af billedresultaterne er efter vores mening et stykke over niveauet for mobiler i mellemklassen.
Billede 1: På afstand |
Billede 2: Tæt på |
Billede 3: Sløret baggrund |
Billede 4: Selfie-kamera |
Billede 5: Mørke u/fotolys |
Billede 6: Mørke m/fotolys |
Billederne taget med det store 64 MP-hovedkamera er kvalitetsmæssigt nogle af det flotteste, vi har set taget med mobiler i mellemklassen. Detaljerne er rige og motiverne er skarpe. Støjen er ret lav og kontrasten er høj på de forskellige motiver. Selfiekameraet leverer efter vores mening et middel resultat. Fotolys gør sjældent noget godt for et motiv, men her lyser fotolyset motivet godt op uden at blænde objektet. Farverne er ikke overeksponerende og meget naturtro i forhold til farverne på de brugte motiver. Billederne taget med hovedkameraet på 64 megapixel fylder rigtig meget på mobilen, hvorfor du med fordel kan nedjustere antallet af megapixel og benytte 3:4-formatet, som ikke optager så meget lagerplads. Det kan du gøre i kamera-appen, hvor du også kan redigere i billederne efterfølgende og tilføje elementære effekter og justere i lyset.
Generelt finder vi, at kameraet i Samsung Galaxy A52 5G tager nogle rigtig fine billeder, og leverer resultater, der er bedre end prisskiltet indikerer. Til sidst vil vi gerne fremhæve to forhold omkring kameraerne. For det første så er det fedt at kunne optage video i 4K. For det andet, så er det bare spot on, at Samsung har tilføjet Optisk Zoom, også kendt som OIS, da det giver nogle meget bedre resultater sammenlignet med digital zoom. Du kan købe Samsung Galaxy A42 5G hos Samsung her!
Alternativer til Samsung Galaxy A52 5G
Der findes en række alternativer til Samsung Galaxy A52 5G, hvor Redmi Note 10 5G fra Xiaomi efter vores mening er værd, at tage et nærmere kig på med et prisskilt omkring 1.500 kroner uden abonnement. Mobilen har et godt kamera, god batteritid, samme processor og kommer også med 5G. En andet alternativ er lillebroren Samsung Galaxy A42 5G, som udover 5G byder på en krystalklar Super AMOLED skærm, længere batteritid og et fornuftigt kamera. Er du ikke klar til at skulle smide 2.500 kroner for en ny mobil, så bør du tage et nærmere kig på Samsung Galaxy A12 til under 1.000 kroner, som lige nu er et af de bedste mobilkøb i prisklassen under 1.000 kroner.
Tak til Samsung
Vi vil gerne takke Samsung for at stille et testeksemplar til rådighed for brug i vores anmeldelse. Samsung er producent og forhandler af Mobiler, TV & AV, Produktet til Hjemmet, Hvidevarer, Computere, Displays og Smart Home. Du kan bestille dit produkt online på Samsungs hjemmeside eller hos en af de tilknyttede forhandlere online og i fysiske butikker.