Microsoft Flight Simulator er kongen af virtuel luftfart, og det kræver en velfungerende Flight Stick for nøjagtig kontrol over de inkluderede fly.
Microsoft Flight Simulator til PC er gennem tiderne den bedste flyvesimulator med den mest realistiske oplevelse, hvis du er fan af virtuel luftfart.
For nogen er spillet kedeligt for andre er det alt andet, og der kan let bruges rigtig mange timer på at blive rigtig god til spillet. Men, der findes også en lang række gratis flysimulatorer til PC, som du snildt kan begynde med, før du køber den fulde udgave af Microsoft Flight Simulator.
Vi anmelder her Thrustmaster USB Joystick til MS Flight Simulator - set til 149,00 kroner hos Elgiganten Danmark.
Plusser
- Overkommelig pris
- Mange funktioner
- Præcis styring og kontrol
- Komfortabel i brug
- Solid konstruktion
- Funktioner gearet til Flight Simulator
Minusser
- Begrænset understøttelse af antal spil (oplever vi)
Samlet bedømmelse
Er du Microsoft Flight Simulator-fan på med en lille pengepung, så Thrustmaster USB Joystick et godt køb til prisen. Robust konstruktion og alle de knapper, som du har behov for at styre dit fly kombineret med en præcis styring af flyet, gør at dette Flight Stick opfylder alle de basale behov for de fleste virtuelle piloter.
Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.
Specifikationer for Thrustmaster USB Joystick
- Knapper: 4 knapper + 1 trigger. 3 akser, Point-of-view-knap
- Platform: Windows PC
- Tilslutning: USB
- Dimensioner: Højde 17,4 cm, Bredde 18.0 cm, Vægt 540 gram
Unboxing
Thrustmaster USB Joystick - Emballage |
Thrustmaster USB Joystick - Hardware |
Design og funktioner
Thrustmaster er førende inden for simulationstilbehør, og det mærker du med det samme med Thrustmaster USB Joystick, der er både robust og velbygget. Selve styrpinden ligger godt i hånden, og knapperne er placeret ergonomisk korrekt. Fin vandring er der i alle knapperne. Den optimale placering af dette Flight Stick, når der skal spilles er på et fast grundlag som eksempelvis et skrivebord, hvor det står rock solid med non-slip gummifødderne.
Med hensyn til egenskaber, så får du 4 knapper, 1 trigger, 3 akser og en Point-of-view-knap som for alles vedkommende er placeret på den mest logiske praktiske måde. Her er det tydeligt, at producenten har produceret bunkevis af controllere og joysticks i en årrække, da det hele er placeret, som det skal. Den fulde kontrol opnås altså via fire knapper, en trigger og tre bevægelsesakser samt den indbyggede point-of-view funktion, der lader dig styre kameraet, som du vil have det.
Ellers oplever vi, at Tommelfinger speeder hastighedskontrol også er vellykket med hensyn til placering, udformning og funktionalitet.
Tilslutning til PC og opsætning
Slut blot joysticket til via USB og spil løs? Så nemt er det desværre ikke helt i praksis, det kommer helt an på hvilke spil, du skal bruge Thrustmaster USB Joystick sammen med. Hvis vi koncentrerer os om Microsoft Flight Simulator og Battle Field 1, så er det bare at isætte USB-leding i din PC, så er du faktisk klar til at spille, da Windows 11 selv opdager og opsætter controlleren. Desværre oplever vi i en række andre spil som eksempelvis Warplanes: WW2 Dogfight, at det aldrig lykkes at få vores testeksemplar til at fungerer. Vi prøver manuel opsætning i spillene, men softwaren kan ganske enkelt ikke genkende Thrustmaster USB Joystick. Men, det er lidt en skam, da det kunne være fedt, hvis dette joystick kunne understøtte flere spil.
Thrustmaster USB Joystick og Microsoft Flight Simulator
Thrustmaster USB Joystick - MS Flight Simulator fig 1. |
Thrustmaster USB Joystick - MS Flight Simulator fig. 2 |
Thrustmaster USB Joystick er ikke det mest avancerede Flight Stick, vi har prøvet til Microsoft Flight Simulator. Der er tale om en enhed med basale funktioner, hvor du skal benytte instrumenterne i cockpittet med din mus og tastatur en hel del, da enheden har så relativ få knapper og dermed også relativ få tilpasningsmuligheder. Til trods for at der er tale en basal controller til en billig penge, så efterlades vi med en oplevelse af præcisionskontrol og den rigtig feel af at sidde i et rigtig cockpit på et fly.
Det er nemt at styre de forskellige fly i Microsoft Flight Simulator og det er legende at gasse op med gasknappen og bremse med den tilhøre fire-knap. Hvis vi skal komme med et lille kritikpunkt, så er der efter vores mening lige lovlig lang vandring i enheden, mår der skal lettes og flyet skal svindes til en af siderne og lande igen.
Det er muligt at tilpasse de enkelte knapper på Thrustmaster USB Joystick under indstillinger i Microsoft Flight Simulator, hvor vi dog et langt stykke hen ad vejen faktisk foretrækker standardopsætningen. Men, er du en rigtig nørd til flysimulatorer, så rækker det sikker ikke til dine behov, og du vil nok komme til at tilpasse enheden efter dine egne ønsker.
Afsluttende bemærkninger
Thrustmaster USB Joystick er beviset på, at det ikke er nødvendigt at spendere hundredvis kroner på at finde et virkelig godt og velfungerende Microsoft Flight Simulator-joystick. De grundlæggende funktioner er på plads, og designet er robust, hvorfor enheden efter vores mening er langtidsholdbar - selv i hænderne på lidt voldsomme børn. Dette Flight Stick kommer på ingen måder til at blæse dig omkuld, men det er stadig langt at foretrække fremfor at bruge mus og tastatur.