2022 bliver et spændende år, hvor vi kommer til at sætte fokus på nye produktområder herunder Elbiler og EL-løbehjul.

Vi kommer til at fortsætte uændret med vores fokus på vores kerneområder: Windows, Anmeldelser, Guides, Apps og spil.

Men, allerede nu har vi planlagt, at i år 2022, kommer vi til at fokusere på en række nye og spændende områder, som vil have interesse for vore læsere.

Anmeldelser af Elbiler

Elbiler vil lige så stille blive en del af vores planlagte dækning, hvor vi lægger hårdt ud først på året med anmeldelse af en spændende Elbil fra Volkswagen, hvor vi kommer til at fokusere på software, batteriudnyttelse, opladningsmuligheder samt naturligvis køreegenskaber.

Anmeldelser af EL-løbehjul

EL-løbehjul kommer også til at blive en del af vores planlagte dækning, hvor vi i januar forventer at kunne anmelde et at de populære EL-løbehjul/scootere fra Xiaomi, hvor vi kommer til at fokusere på batterikapacitet, realistiske anvendelsesmuligheder og trafiksikkerhed.

Anmeldelser af Gaming Laptops

Gaming Laptops bliver et af de områder, som vi kommer til at intensivere vores planlagte dækning af, hvor vi forventer først på året at lægge ud med en spændende anmeldelse af en prisfornuftig men kraftfuld Gamer Bærbar fra det lidt oversete danske mærke Abook.

Anmeldelse af de bedste ebogstjenester i 2022

Du kommer også til at kunne nyde godt af vores planlagte stortest af de bedste udbydere af E-bøger og lydbøger i Danmark.

Anmeldelse af de bedste gratis billedbehandlingsprogrammer i 2022

En spændende artikel, som vi også har i støbeskeen, er stortest af de bedste gratis billedbehandlingsprogrammer til Windows 11, hvor du kan finde relevante alternativer til Photoshop.

Har du ønsker til vore anmeldelser?

Hvis du har ønsker til nogle produkter og områder, som du gerne ser, at vi anmelder i 2022, så skriv til os med dine ønsker ved at bruge kontaktformularen på forsiden.

Eneste krav er, at produkterne passer ind i formatet på hjemmesiden

En lille bøn til vores læsere

Det er lykkes at opbygge en dedikeret læserskare på Windows365.dk på ganske kort tid, som er ivrige med at stille spørgsmål til os.

Og mange tak for det. Uden jer ingen Windows365.dk.

Vi vil gerne hjælpe alle med besvarelse af spørgsmål, så godt som vi nu kan, men hvis du kontakter os via kontaktformularen, så er vore muligheder yderst begrænsede, da vi ikke ved hvilken artikel, som du evt. refererer til.

DERFOR VIL VI ANMODE ALLE, SOM HAR KOMMENTARER OG SPØRGSMÅL TIL OS, OM AT BRUGE DET INDBYGGEDE KOMMENTARFELT UNDER DEN RELEVANTE ARTIKEL!

Ellers anbefaler vi, at hvis du vil opstarte en tråd eller søger hjælp, at du benytter vores Forum på hjemmesiden, så både vi og andre har mulighed for at læse mere og hjælpe.

På denne måde kan andre læsere også få glæde og udbytte af af jeres spørgsmål og kommentarer og vores svar på samme.

Vi ses i 2022!