Samsung Galaxy Book Pro er rå computerkraft i kompakt form. Dell XPS 13 er luksus bærbar til forretning og videoredigering. Hvilken skal du købe?

Vi har tidligere foretaget en udførlig test og anmeldelse af Samsung Galaxy Book Pro og en anmeldelse af Dell XPS 13, og nu er tiden kommet til vores sammenligningstest af de to Windows 11-bærbare.

Specifikationer for Samsung Galaxy Book Pro 13

  • Mærke og model: Samsung Galaxy Book Pro 13
  • Skærm: 13.3" FHD AMOLED Display (1920 x 1080)
  • Processor: Intel® Core i7-1160G7 Processor + Intel Iris Xe Graphics
  • Hukommelse: 16 GB DDR4 RAM
  • Harddisk: 512 GB NVMe SSD
  • Styresystem: Windows 10 kan opgraderes til Windows 11
  • Forbindelser: 1 Thunderbolt 4, 1 HDMI, 1 USB Type-C, MicroSD, 1 jack, Bluetooth 5.1, WiFi 6E, 4G/LTE
  • Mål og vægt: 304.4 x 199.8 x 11.2 mm, 880 gram

Specifikationer for Dell XPS 13 9310

  • Mærke og model: Dell XPS 13 9310
  • Skærm: 13,3" InfinityEdge m/touch 4K, 3.840 x 2.160
  • Processor: Intel Core i7-1165G7 + Intel Iris Xe Graphics
  • Hukommelse: 16 GB DDR4 RAM
  • Harddisk:  512GB SSD
  • Styresystem: Windows 10 kan opgraderes til Windows 11
  • Forbindelser: Wi-Fi 6, Bluetooth 5.1, 2 Thunderbolt, 2 USB, 1 x Displayport
  • Mål og vægt: 296 mm x 199 mm x 15 mm, 1.2 kg

Bedste design: Dell XPS 13 9310

Dell XPS 13 9310 er velbygget og byder på et rasende lækkert og stilfuldt design, som sidder lige i skabet med et kabinet i CNC-poleret aluminium. Der er tale om en sjældent set underspillet luksus, som er fuldt på højde med den mest lækre MacBook fra Apple. 

Samsung Galaxy Book Pro 13 byder på et design, som slet ikke lever op til maskinens øvrige kvaliteter, og det er rent ud sagt en lille smule kedeligt og trist at se på, og det hjælpes ikke på vej af den blå farve.

Dell XPS 13 9310 har med flere længder, det bedste design sammenlignet med Samsung Galaxy Book Pro 13.

Bedste skærm: Samsung Galaxy Book Pro 13 (2021)

De to bærbare har begge nogle flotte skærme i en kvalitet, som overgår mange af konkurrenterne. Samsung Galaxy Book Pro 13 har dog efter vores mening en bedre skærm sammenlignet med Dell XPS 13 9310, når det kommer til betragtningsvinkel, farvenøjagtighed og lysstyrke. Samsung Galaxy Book Pro 13 har generelt den bedste overall-skærm, når det kommer til tekstopgaver, surfing og streaming. Når der kommer til videoredigering og billedbehandling, så er skærmen på maskinen fra Samsung dog mere jævn og gennemsnitlig.

Bedste ydelse: Dell XPS 13 9310

Der er tale om to hurtige bærbare med kraftfuld ydelse, som vil kunne klare de fleste opgaver herunder ydelseskrævende videoredigering på tilfredsstillende vis. 

I vores Geekbench 5 måling opnår Samsung Galaxy Book Pro 13 en Single-Core Score på 1.180 og en Multi-Core Score på 4.431 i Geekbench CPU-testen. I Geekbench Compute-testen kommer Samsung Galaxy Book ud med en OpenCL Score på 16.112. 

I en Geekbench 5 måling opnår Dell XPS 13 9310 en Single-Core Score på 1.513 og en Multi-Core Score på 5.551 i Geekbench CPU-testen. I Geekbench Compute-testen kommer Dell XPS 13 9310 ud med en OpenCL Score på 18.073. 

Ifølge målingerne er Dell XPS 13 9310 altså hurtigere og fyldt med større kraftoverskud sammenlignet med Samsung Galaxy Book Pro 13. 

Bedst til gaming: Samsung Galaxy Book Pro 13 (2021)

Når der kommer til Gaming, så viser vores test af de to bærbare, at Samsung Galaxy Book Pro 13 kan spille spil herunder CS:GO og Minecraft med en op til 50 procent højere FPS sammenlignet med Dell XPS 13 9310. Der er altså ingen tvivl om, at Samsung Galaxy Book Pro 13 er den bedste enhed til gaming af de to bærbare, da der kan spilles med en langt højere FPS uden at det lagger i spillene.

Bedst til videoredigering og billedbehandling: Dell XPS 13 9310

Dell XPS 13 9310 er ganske enkelt uovertruffen med sin skærm med 4K-opløsning og indbygget touch, når det kommer til videoredigering og billedbehandling. Detaljeringsgrad, lysstyrke og kontraster sidder lige i skabet og klare og tydelige farver i billederne og en uhørt detaljeringsgrad er det vi oplever under billedhandling i Photoshop. Stylus fungerer rigtig godt på enheden især under billedredigering, reagerer den hurtig og præcist.

Kombinationen af 4K-opløsning, touch og stylus, gør Dell XPS 13 9310 bedst til videoredigering sammenlignet med Samsung Galaxy Book Pro 13, som dog alligevel har den bedste overall skærmoplevelse.

Bedste batteriydelse: Samsung Galaxy Book Pro 13 (2021)

En af de absolut vigtigste delelementer ved en bærbar computer er, hvor lang tid maskinen kan køre på en opladning af batteriet. Vi opnår ved blandet brug, at Samsung Galaxy Book Pro 13 klarer lige under 12 timer på en enkelt opladning, hvor vi ikke kan presse mere end 8 timer ud af en enkelt opladning af Dell XPS 13 9310. Begge resultater er ganske fornuftige, men langt fra MacBook Pro 13, der kan prale af 18 timers ydelse på en enkelt opladning. Samsung Galaxy Book Pro 13 har altså den bedste batteriydelse sammenlignet med Dell XPS 13 9310.

Bedste tastatur: Dell XPS 13 9310

Dell XPS 13 er en vaskeægte skrivemaskine med baggrundsbelyst tastatur i fuld størrelse, hvor du uden problemer kan skrive lange tekster i dårlig belysning. Tasterne har en fin vandring og feedback, og især er overfladebehandlingen gennemført, hvilket er med til at gøre tasterne ekstra behagelige at skrive på.

Samsung Galaxy Book Pro 13 har et fornuftigt tastatur med en godt størrelse på tasterne, som du godt kan bruge til mellemlange skriveopgaver. Det trækker dog ned i den samlede oplevelse af tastaturet, at tasterne er så glatte og piletasterne er så små, det fungerer bare ikke perfekt - og slet ikke for prisklassen. Tastaturet har også baggrundsbelysning, hvilket er fint.

Dell XPS 13 9310 har det bedste tastatur både til lange skriveopgaver og gaming i mindre målestok sammenlignet med Samsung Galaxy Book Pro 13.

Bedste køling: Dell XPS 13 9310 

Dell XPS 13 9310 er udstyret med to blæsere til nedkøling af enheden, hvor Samsung Galaxy Book Pro 13 kommer udstyret med en enkelt blæser til at holde enheden nedkølet. Blæserne i Dell XPS 13 9310 larmer lidt mere sammenlignet med blæseren i Samsung Galaxy Book Pro 13, men Dell XPS 13 9310 har den bedste nedkølingsevne af de to bærebare, og dermed den bedste køling sammenlignet med Samsung Galaxy Book Pro 13.

Bedste lyd: Samsung Galaxy Book Pro (2021)

Både Samsung Galaxy Book Pro 13 og Dell XPS 13 9310 kommer med stereohøjtalere, hvor enheden fra Samsung er udstyret med 2 x 2 watt, og enheden fra Dell kommer udstyret med 2 x 2.5 watt. Nu er det ikke størrelsen men gørelsen, der i sidste ende afgør hvilken maskine, der byder på den bedste lydoplevelse i vores sammenligningstest af de to bærbare, og vi vurderer, at Samsung Galaxy Pro 13 med et lille mulehår har den bedste lyd, og det er et meget lille mulehår, sammenlignet med Dell XPS 13 9310.

Samlet testvinder: Dell XPS 13 9310

Dell XPS 13 9310 opnår at blive bedst til 5 af de 9 punkter i vores sammenligningstest med Samsung Galaxy Book Pro 13, hvorfor den også vores samlede testvinder med en lille mulehår. Der er mange grunde til at købe Dell XPS 13 9310, da der virkelig er tale om veldesignet bærbar med en sublim skærmoplevelse, kraftfuld ydelse og et fremragende tastatur. Er du på markedet for en bærbar både til business, billedbehandling, videoredigering og lidt spil i ny og næ, så er denne bærbar fra Dell det rigtige køb. Batteritiden trækker dog lidt ned i det samlede billeder, men opvejes efter vores mening langt af alle de andre positive sider ved Dell XPS 13 9310.