Er du vild med TV-serien Hardcore Pawn og den dysfunktionelle Gold familie, så er Dealer's Life 2 noget for dig.
Vi er på redaktionen vilde med TV-serien Hardcore Pawn på ViaFree, hvor familien Gold driver Detroits største pantelånerbutik, hvor kunder valser ind med alt fra diamantringe til alligatorer.
Familien arbejder virkelig for pengene, og skal i løbet af en arbejdsdag købe og sælge ting, og møder en masse skøre og sjove mennesker.
Har du mod på at gå i fodsporene på Familien Gold og blive verdens bedste pantelåner, så er spillet Dealer's Life 2 et godt sted at få afprøvet dine evner.
Vi anmelder Dealer's Life 2 til Windows, hvor du som spiller skal drive en pantelånerbutik og købe og sælge ting for profit og herunder byde og sælge effekter på auktioner.
Dealer's Life 2: Historie
Det handler om, at en person gerne vil starte sin egen pantelånerbutik, men han kan ikke gøre det uden spillerens hjælp. Her kommer spilleren ind i billedet, som den der skal sørge for at alt ting bliver købt og solgt til den rigtige pris for at kunne tjene penge.
Dealer's Life 2: Gameplay
Det er nemt at betjene spillet og gameplayet er utroligt enkelt og ikke mindst sjovt og underholdende. Spilleren skal sørge for at alle ting bliver købt ind til den rette pris, så der kan tjenes penge, når varen skal sælges videre. Spilleren har først gennemført spillet, når vedkommende har tjent 1 milliard kroner. Det er muligt at handle med alt mellem himmel og fra elektronik, tik antikke smykker og sjældne tegneserier.
Dealer's Life 2: Samlet bedømmelse
Det er et superunderholdende spil, som er alle pengene værd. Der er kommer til at gå timer med at købe og sælge ting til de rigtige priser, hvilket er en proces, som vi skulle hilse og sige, er stærkt vanedannende. Du lærer fra bunden på en pædagogisk måde, hvordan du skal gøre forretninger og det involverer hovedregning og en strategi. Spillet vil vi anbefale fra 10 år og opefter, og den primære målgruppe er helt sikkert de største fans af TV-serien Hardcore Pawn, da figurerne i spillet er som skåret ud af pantelånerbutikken i Detroit.
Dealer's Life 2: Tekniske krav
For at kunne komme i gang med spillet Dealer's Life 2 til Windows, så kræver ikke det store af computeren, og spillet vil kunne afvikles tilfredsstillende selv på ældre computere. Spilleren har altid mulighed for at indstille grafikken i spillet efter sin computers kræfter for at opnå den bedste spiloplevelse.
Sådan kommer du i gang med Dealer's Life 2
Dealer's Life 2 garanterer timevis af underholdning til en pris af små 75 kroner, hvilket må siges at være givet godt ud.
Du kan hente Dealer's Life 2 i Steam her.
Læs også: Bedste gratis spil i Microsoft Store