Har du et lille budget og vil have så meget for pengene som muligt, så er RAVPower Pioneer på 20.000 mAh et fremragende valg.
Næst efter tag over hovedet, så er strøm nok det, som du har sværest at undvære i hverdagen, hvorfor det kan være særdeles kritisk, hvis din tablet løber tør for strøm, når du er på farten.
Svaret på dine bønner er en kraftfuld Powerbank, der kan oplade din tablet adskillige gange, før du skal forbi en stikkontakt.
Powerbanks har gennem de senere år vundet mere og mere indpas som en supplerende og effektiv strømkilde til mobiler, Laptops og Tablets. I praksis fungerer en Powerbank som et ekstra genopladeligt batteri, hvor du kan tilslutte en ekstern enhed, som har behov for strøm.
Der findes mange udgaver af Powerbanks, når det kommer til design, udformning og kapacitet. Nogle kommer med indbygget solceller og andre har gennemgået en IP-certificering, så de kan holde til at blive udsat for vand og fugtige omgivelsen.
Oplever du tit at din telefon. bærbar eller tablet løber tør for strøm, når du er på farten og sikkert ikke i nærheden af en stikkontakt, så vil en Powerbank være et særdeles nyttigt og funktionelt stykke tilbehør til din enhed, der mangler strøm.
Vi anmelder her RAVPower Pioneer 20.000 mAh 60W Powerbanken, der lige nu har et priskilt på 449 danske kroner incl. moms.
Sådan udførte vi testen
Vi udfører selv vores test og tester alle produkter på samme måde, som de er beregnet til at blive brugt i hverdagen.
Vi har testet Powerbanken sammen med Surface Go 2 fra Microsoft, der er en 2-i-1-maskine, hvilket er en kombination mellem en Windows tablet og en bærbar PC. Enheden har et indbygget batteri på 8.000 mAh, hvor en Apple iPad Pro 11 (2021) til sammenligning har et batteri på 7.538 mAh.
I testen har vi brugt et USB-C kabel til at forbinde Powerbanken med vores Surface Go 2 under selve opladningen.
Powerbankens indbyggede batteri på 20.000 mAh er fuldt opladet, og temperaturen i testmiljøet er 21 grader C.
Specifikationer
RAVPower Pioneer 20.000 mAh 60W Powerbanken har følgende specifikationer.
- Kapacitet: 20.000 mAh
- Udgange: 1 x USB-A 18W QC (5V / 3A, 9V / 2A, 12V / 1,5A) & 1 x USB-C PD 60W (5V/3A, 9V/3A, 12V/3A, 14. 5V/2A, 15V/3A, 20V/3A, 60W maks.)
- Indgang: 1 x USB-C med Power Delivery
- Opladningstid: 3 timer med USB-C PD (Kræver væglader med 30W PD)
- Vægt: cirka 400 gram
- Mål: 170 x 68,8 x 22,2 mm
- Anvendelse: opladning af Tablets, mobiler og Laptops
Funktioner
RAVPower Pioneer 20.000 mAh 60W Powerbanken byder på følgende funktioner.
- 1 x USB-A port med 1 x Quick Charge og iSmart teknologi
- 1 x USB-C port med Power Delivery
- Opladning af 2 enheder på samme tid
- LED-indikatorer: viser status og rest strøm
- 20000 mAh stort batteri
Unboxing
Vi åbner selve kassen, der udover selve Powerbanken også indeholder et USB-C kabel og en lille bruger vejledning på Engelsk. Med hensyn til selve kassen, så er der tale om ren emballage, så du kan ikke bagefter bruge kassen til opbevaring af Powerbanken, når du ikke bruger den. Det er efterhånden standard, når vi køber elektronik som mobiler, Tablets og tilbehør at en strømforsyning er et særsyn, og hvis er heldige, så medfølger der et USB-kabel. Der medfølger et USB-C kabel til Powerbanken, når den skal oplades, men vi mangler nu alligevel et 230 volt-stik, der ligesom ville have været prikken over i'et. Svaret på det manglede stik, finder vi nok i den lave udsalgspris på Powerbanken.
Design og materialer
Powerbanken fra RAVPower er fremstillet i hård PVC i farven sort, og kommer ikke med en IP-certificering, så umiddelbart vil den ikke kunne holde til at blive udsat for vand og fugtige omgivelse i længere tid af gangen. Vægten er lige omkring 400 gram og den kompakte størrelse gør, at den passer perfekt i bukselommen eller i tasken uden at optage ret meget plads. Formstørrelsen er altså kompakt, og en fin detalje er de afrundende kanter hjørner. Når man betragter designet på enheden, så er det konservativt uden dog at være prangende, og for Powerbanks generelt så ser den faktisk ganske pæn ud uden, at den på nogen måder vil vinde nogen designpriser, men hvilke Powerbanks kan egentlig det.
Opladning af Powerbanken
Powerbanken har LED-indikatorer, og da vi modtager enheden, indikerer to blå prikker at den er cirka 50 procent opladet. Vi tilslutter enheden til strøm via et USB-kabel, og det tager cirka 1 1/2 time at oplade enheden til fuld kapacitet. Producenten angiver selv, at en fuld opladning af Powerbanken tager cirka 3 timer, så det passer meget godt med vores erfaringer. Sammenlignet med Powerbanks, som vi tidligere har testet med en tilsvarende kapacitet på 20.000 mAh, så er der tale som ganske fornuftige opladningstider af en enhed i denne størrelse.
Hurtig opladning og kraftfuldt batteri
Batteriet er særdeles kraftfuldt med en imponerende kapacitet på 20.000 mAh. Men. nu er en ting jo hvad Powerbanken kan levere af ydelse på papiret, en anden ting er jo den ydelse, som enheden kan leverer i praksis, og det kan du læse mere om under vores testresultat. De 60W er et udtryk for, at Powerbanken er ekstra hurtig til oplade eksterne enheder. Dertil har RAVPower Pioneer 20.000 mAh 60W Powerbanken to USB-porte (1 x USB-A port og 1 x USB-C port), som gør det nemt kan oplade to enheder samtidigt. Du kan også vælge at oplade en enkelt enhed og i stedet for oplade Powerbanksen imens via det lille USB C-stik.
Resultaterne af vores test
Vi har i vores test taget udgangspunkt i en hverdagssituation, hvor Powerbanken vil blive brugt til flere forskellige typer af opladningsformål udover det primære formål, som er opladning af en Tablet. Vi opnår følgende testresultater.
- 1 x Opladning af Surface Go 2 Tablet fra 35% til 100% (batteri på 8.000 mAh)
- 1 x Opladning af Surafce Go 2 Tablet fra 25% til 100% (batteri på 8.000 mAh)
- 1 x Opladning af Motorola Moto Z fra 25% til 100% (batteri på 2.600 mAh)
- 1 x Opladning af Motorola Moto Z fra 45% til 100% (batteri på 2.600 mAh)
Hvis temperaturen er lavere end de 21 plusgrader i vores testmiljø, eller hvis Powerbanken er kold eller har været brugt flere gange, kan det påvirke testresultatet i negativ retning. Vores testeksemplar har ikke været i brug før vores test udføres.
Powerbanken fra RAVPower viser sig altså at være særdeles effektiv i praksis, når vi kigger på, hvor mange opladninger vi får ud af en fuld opladning af Powerbanken. Kigger vi samtidig på, at enheden kan købes til 449 danske kroner incl. moms, så bliver resultatet ikke mindre imponerende.
Sammenligner vi RAVPower Pioneer 20.000 mAh 60W Powerbanken med tidligere tests, vi har foretaget af Powerbanks med tilsvarende batterikapacitet, så lever denne Powerbank et bedre resultat udfra batterikapaciteten på 20.000 mAh.
Generelt må vi konstatere, at pris og ydelse i dette tilfælde hænger rigtig godt sammen, når vi kan 4 opladninger af mobil og Tablet på en enkelt opladning af Powerbanken.
Plusser
- Stort og kraftfuldt batteri
- Billig i indkøb
- 2 USB-porte
- Fylder ikke meget
- Lille vægt
- Mange opladninger
- Hurtig opladning af batteriet
Minusser
- Mangler et 230 volt-strømstik
Samlet bedømmelse
For at få en tilfreds kunde, skal sælger give kunden mere end denne forventer i form af merværdi i forhold til hvad, der kan forventes ud fra prisen på varen. I en tid med mange netbutikker er det ikke mere nok at levere det, som kunden forventer, det er konkurrencen simpelthen alt for hård til. Pioneer 20.000 mAh 60W Powerbanken fra RAVPower er et af de efterhånden sjældne eksempler på, hvor det virkelig lykkes for en producent at give kunden merværdi. Powerbanken performer et godt stykke over, hvad du med rimelighed kan forvente i denne prisklasse, hvilket gør denne Powerbank til et rigtig godt køb, da du virkelig får valuta for pengene.
Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.
Derfor skal du købe RAVPower Pioneer 20.000 mAh Powerbanken
Er du ofte på farten og har behov for at lade din Tablet og sekundært din Smartphone op, og er dit budget begrænset, så er denne Powerbank det rigtige valg for dig, Du får for et relativt lille beløb en særdeles effektiv og kraftfuld ekstra energikilde, som du kan få stor glæde af i rigtig lang tid. En billig forsikring, så du undgår at løbe tør for strøm, mens du er i gang med noget vigtigt arbejde eller en skoleopgave på din Tablet.
Du kan købe RAVPower Pioneer 20.000 mAh Powerbanken hos Powerbanken.dk her!
Sådan holder du din nye Powerbank i topform
Når du først har valgt at investere i en Powerbank til din Tablet, mobil eller Laptop, så er det vigtigt, at du sørger for at holde den i topform, så du altid er garanteret maksimal ydelse og samtidig forlænger levetiden. En Powerbank indeholder i al sin enkelthed et batteri, som naturligvis skal behandles med omtanke, så du undgår skader på enheden og en forringelse af batteriet.
Er der noget, der virkelig kan påvirke batteriydelsen, så er det hyppige temperaturskift. Har du eksempelvis din Powerbank til at ligge i en kold bil natten over, så er det smart at sørge for, at din enhed lige så stille bliver varmet op, før du begynder at bruge den.
Derfor er det en generel regel, at du skal undgå, at din nye Powerbank opholder sig i fugtige og kolde omgivelser, og du skal ikke tænde for Powerbanken, før den har samme temperatur som omgivelserne, hvis du har haft den til at ligge i et koldt rum eller udenfor.
Hvis du har din Powrbank med i tasken, når det er minusgrader, så sørg for at den er pakket ind i en sleeve nede i tasken evt. sammen med din tablet, så det ikke går ud over batteriydelsen.
Med lidt omtanke kan du altså sagtens forlænge levetiden og sikre en godt batteriydelse på din nyindkøbte Powerbank.
Læs også: Vejledning til køb af Powerbank
Tak til Powerbanken.dk
Vi vil gerne takke Powerbanken.dk for at stille et testeksemplar til rådighed for brug i vores anmeldelse. Powerbanken.dk er online forhandler af Powerbanks, høretelefoner, smartwatches, skærmbeskyttelse, røgalarmer, overvågning og produkter til dit hjemmekontor samt en masse andre kategorier. I netbutikken finder du topbrands som Anker, GreyLime, Eufy, iDeal of Sweden, PanzerGlass, RAVPower, Satechi, SoundCore og TaoTronics. Et godt købstips er at tilmelde dig netbutikkens nyhedsbrev, så opnår du med det samme 7% rabat på dit køb. Powerbanken.dk er også tilmeldt E-mærket, som yder køberbeskyttelse på op til 10.000 kroner på fysiske varer. Kundetilfredsheden er samtidig i top med en tilfredshedsscore på 4.7 stjerner på Trustpilot ud af 5 mulige stjerner. Levering af købte varer sker på 1 til 2 dage, og kunderne har altid 14. dages fuld returret på købet, og der er gratis levering for produktkøb over 499 kroner. Kundeservice kan kontaktes på telefon, mail og livechat.