Slank Business-Laptop med det bedste tastatur penge kan købe, og kræfter til at løse de tunge opgaver.


Med mindre du har levet under en sten eller på en øde ø gennem de sidste 15 år, så ved du som alle andre, at Lenovo er kongen af Business-Laptops med sin ThinkPad-serie, hvor der findes noget for enhver smag og pengepung.

Solid, tung og med mange muskler har gennem mange år været den typiske opfattelse af en ThinkPad bærbar. Den tid er dog forlængst historie med ThinkPad X1 Carbon-serien fra Lenovo.

Vi har denne gang fornøjelse at teste Lenovo ThinkPad X1 Carbon Gen 8 (14" Intel), der kan erhverves på Lenovos hjemmeside til en pris 17.749 danske kroner incl. moms.

Tekniske specifikationer: Lenovo ThinkPad X1 Carbon Gen 8

Skærm: 14" FHD, 1.920 x 1.080
Processor: Intel Core i7-10610U
Hukommelse: 16GB, 512GB SSD
Grafik: Intel UHD-grafik
Batteri: 4 Cell Li-Polymer
Styresystem: Windows 10 Pro 64
Forbindelser: Wi-Fi 6 AX201 2x2ax - NFC - Bluetooth

Arbejdshest til tunge opgaver

Vores testmaskine er på ingen måde nyskabende eller eller den hurtigste bærbar på markedet. Den byder derimod på en af de bedste pakker vi længe har set, når der drejer sig om at få arbejde fra hånden. Det er lykkes for Lenovo, at sammensætte noget nær den perfekte arbejdsmaskine med den karakteristiske røde trackpoint i midten på tastaturet (der er vist ikke nogen der bruger den men alligevel....) og et vellykket tastatur og den hurtige Intel Core i7-prrocesor, der æder selv tungere opgaver på overbevisende vis. 

Skærmen står krystalklar og skarpt med et fint kontrastforhold, som gør maskinen særdeles velegnet til videoredigering, billedbehandling og til at se film på.

Lenovo er vedholdende når det kommer til at tilbyde ThinkPad-serien med indbygget fingeraftrykslæser. Denne maskine er ingen undtagelse og kommer også med en fingeraftrykslæser, og den fungerer hverken værre eller bedre i forhold til andre ThinkPads, vi har prøvet.

Tastatur i en liga for sig

Tasterne på maskinen har et fint mellemrum og har den dejlig vandring, når vi skriver på det. Størrelsen på tasterne er tilpas, så det er ikke ofte at vi rammer ved siden af når vi skriver på tastaturet. En vigtig ting ved tastaturer er selve modstanden, når du skriver på tasterne. Tasterne yder en tilpas modstand, når du trykker dem ned og slipper dem. Ikke for hårde men heller ikke for bløde. Lenovo har ramt den lige i øjet, når vi kigger på tastaturet, der er super velegnet til store skriveopgaver, da du ikke bliver træt i fingrene, som godt kan ske ved billigere tastaturer.

Ikke en bærbar til gaming

Maskinen kan sagtens spille mindre spil, men det integrerede grafikkort er simpelthen for svagt til at denne Lenovo bærbar kan bruges til seriøs gaming. Er det godt eller skidt? Vi tror ikke det har den store betydning for køberen til denne bærbar er på udkig efter en udholdende arbejdsmaskine til Business og tunge opgaver. Det er alligevel nok de færreste, som køber en ThinkPad for at game på den.

Fornuftig batterilevetid

Du skal ikke forvente, at du får 18 timer ud af en opladning med Lenovo ThinkPad X1 Carbon Gen 8, som eksempelvis den nye MacBook Pro. Vores testmaskine leverer et solidt resultat på 10 timer på en enkelt opladning, når vi udfører en blanding af skriveopgaver, YouTube og lidt billed- og videoredigering. Så denne ThinkPad vil sagtens kunne udholde en hel arbejdsdag uden at skulle i kontakt med en stikkontakt med mindre, du presser den rigtig meget. Heldigvis er enheden dog hurtig at oplade.

Samlet bedømmelse

Lenovo ThinkPad X1 Carbon Gen 8 giver brugeren en fornemmelse af at komme hjem, hvis du da synes, at det er en fornøjelse. Maskinen byder ikke på overraskelser, og det hele fungerer i fint sammenspil. Designet er fint, og ydelsen er særdeles god. I særdelshed er tastaturet i en liga for sig, det kan simpelthen ikke fås bedre lige p.t. Et prisskilt tæt på 18.000 kroner incl. moms, er da en pæn sjat penge, men efter vores mening er denne ThinkPad alle pengene værd.

Derfor skal du købe Lenovo ThinkPad X1 Carbon Gen 8

Er du på markedet for en solid arbejdsmaskine, der bare sluger alt du smider for den, og spytter det ud i den anden ende, så skal købe denne bærbar. Er du derimod på udkig efter en maskine, som både kan bruges til Business og seriøs gaming, så skal du gå uden om denne bærbar, da det simpelthen vil være spild af dine penge.