Fedt kørespil med fantastisk god grafik hvor spilleren bare kan give den gas med timevis af underholdning, som vi kender det fra Need for Speed og GTR.
Vi anmelder her Asphalt 9 fra spiludvikleren Gameloft til Windows 10, som er et racer-spil med et underholdende og fartfyldt gameplay for racerglade personer i alle aldre.
For alle vores anmeldelser gælder, at vi har testet spillet i minimum 5 timer for at kunne formidle et retvisende billede af gameplayet.
Asphalt 9: Fem forskellige Game Modes
Racer-spillet Asphalt 9 byder på fem forskellige Game Modes, som du kan se her.
- Career: Spilleren skal gennemføre en masse baner, og låse nogle biler op i spillet.
- Multiplayer: Her kan man spille mod de andre fra hele verden, og hvis man er god nok, kan man komme på et globalt leaderboard i spillet og få nogle fede præmier.
- Events: Der er daily events hvor du kan låse biler op og opgrader dem så de kører hurtigere, og så er der også special event hvor man kan låse en hel bil op og det har man normalt en måned til. Dette er den nemmeste måde at låse biler op.
- Quick Race: Der kan man selv vælge hvilken bane man vil spille på og du kan selv vælge hvilken bil du har lyst til at bruge af dem du har låst op, men man kan ikke låse biler op der, men man kan prøve at slå sin egen rekord og blive bedre.
- Split Screen: Her kan du spille sammen med dine venner på samme enhed, hvor i kan udfordre hinanden og finde ud af hvem der er bedst.
Hvis du er en Online-gamer, så er Mode nr. 2 rigtig fed, hvor du kan udfordre alle spillere fra hele verden og måske endda komme på det globale Leaderboard over de bedste spillere.
Asphalt 9: Racerbiler for enhver smag
Racer-spillet Asphalt 9 byder på hele 117 racerbiler, som spilleren har mulgihed for at komme til at køre i ved at gennemføre de 18 levels spillet byder på. De fede biler byder alle på deres fordele og har forskellige engenskaber alt efter, hvilken kørestil, spilleren foretrækker.
Asphalt 9: Vellykket Gameplay
Racer-spillet Asphalt 9 er meget let at styre og betjene på PC med en kombination af tastatur genveje, som du sikkert kender fra populære titler som Need for Speed og GTR.
Spilleren kan oprette sin egen klub og afgør selv om den skal være offentlig hvor alle eller en privat klub kun for de indbudte. Det enkelt at spille sammen med vennerne under klub.race, ens ven skal bare være med i den samme klub.
Spilleren skal ikke til tegnebogen for at spille spillet og komme videre til de næste levels, hvilket er supergodt.
Læs også: Bedste gratis spil i Windows Store
Asphalt 9: Samlet bedømmelse
Gameloft har med Asphalt 9 udvilket et rigtigt godt racer-spil med spændende gameplay - og samtidig går bilerne ikke sådan i stykker på samme måde sammenlignet med andre racer-spil. Spillet henvender sig til alle med benzin i blodet, da der noget for enhver smag. Spillerens pengepung bliver heller ikke udfordret under selve spillet, hvilket mange med hang til fart og små lommepenge sikkert vil sætte pris på.
Asphalt 9: Tekniske krav
For at komme i gang med at spille Asphalt 9 til Windows 10, skal du have en PC med 2GB hukommelse, et nyere grafikkort, som godt må være integreret og en smule plads på harddisken. Spilleren har mulighed for at tilpasse grafikken i spillet for den bedste oplevelse, hvor hardwaren er lidt underdimensioneret.
Sådan kommer du i gang med Asphalt 9
Asphalt 9, der garanterer dig timevis af underholdning, er gratis at hente og benytte i det daglige, så det er bare med at komme i gang.
Du kan hente Asphalt 9 i Microsoft Store gratis her.