Hvilken Surface fra Microsoft passer bedst til dig? Skal du have en 2-i-1 Windows tablet hybrid eller er behovet mere i retning af en traditionel bærbar. Vi hjælper dig med vores komplette køberguide til Surface.

Surface-serien er Microsofts svar på Mac fra Apple, hvor vi finder det ypperste, når det kommer til lækkert design, højtydende hardware og smarte features født med styresystemet Windows 10.

Microsoft Laptop 3: Bedste allround maskine

Foto: Microsoft


Microsoft Laptop 3 er arbejdshesten i Surface-serien fra Microsoft, hvor du får en traditionel bærbar med alt, hvad det indebærer. Denne bærbar vil derfor være det rette valg for de fleste mennesker, da en kick-stand og et magnetisk keyboard ikke nødvendigvis er lige praktisk i alle situationer.

Du får en lækker 13.5 tommer skærm med højopløsning, praktisk tastatur, og glas museplade og pakket ind i en slank kasse. Ansigtsgenkendelse og fingeraftrykslæser er også en del af pakken, som fungerer ganske sublimt sammenlignet med mange andre produkter.

Hvis du er på udkig efter en MacBook med Windows, så er Surface Laptop 3 det rette valg i privaten, skolen og på jobbet.

Læs vores komplette anmeldelse af Surface Laptop 3.

Surface Go 2: Bedst til studerende og skoleelever

Foto: Microsoft

Det prismæssigt mest overkommelig medlem af Surface-serien er Microsoft Surface Go 2, der samtidig også et det mindste familiemedlem med en skærm på 10.5 tommer. Hvis du er er på udkig efter en minimalistisk computer, som samtidig også er lille og mobil, så er Surface Go 2 det rigtige valg.

Surface Go 2 er en lille strømsparer, hvor du er garanteret en hel arbejdsdag på en enkelt opladning af maskinen.

Udover fleksibiliteten, hvor du både får en tablet og bærbar i samme enhed, så er en af de bemærkelsesværdige ting ved den lille maskine Surface pennen, som kan tilkøbes som ekstra tilbehør, der er eminent til at tage noter med, og lave en skitse ny og næ.

Surface Go 2 kan ikke konkurrere med iPad Pro fra Apple, når der kommer til hestekræfter, men så er den til gengæld billigere, hvilket mange studerende og skoleelever, vil sætte pris på.

Læs vores komplette anmeldelse af Microsoft Surface Go 2.

Surface Book 3: Kraftfuld maskine til professionelle

Foto: Microsoft


Surface Book 3 er et alsidigt kraftværk, som har muskler til det hele, og det nærmeste, vi kommer at kunne sammenligne enheden med vil retfærdigvis være MacBook Pro. Maskinen kommer med et dedikeret grafikkort, indbygget i keyboard docken, som gør den ekstra velegnet til spil og PhotoShop.

Surface Book 3 er udstyret med en 13 tommer eller 15 tommer skærm, og et tastatur der kan klikkes af og på efter behov.

Ydelsen er ganske overvældende for en så mobil enhed, og skærmen byder på flotte farver i højopløsning, og det baggrundsbelyste tastatur og den store glasplade med indbygget mus gør Surface Book til det oplagte valg til alle professionelle, der arbejder med grafik, billeder, video og dokumenter på farten, men også på kontoret.

Læs vores komplette anmeldelse af Microsoft Surface Book 3.

De andre medlemmer af Surface-familien

Der findes flere medlemmer i Surface-serien, som vi kun lige vil nævne kort ved navn her, da vi har valgt at fokusere på de tre enheder, som vi mener tilbyder de bedste specifikationer og muligheder i serien til prisen.

De andre medlemmer af Surface-familien er: Surface Pro X, Surface Pro 7, Surface Go, Surface Laptop Go.