Microsoft beviser med sin Laptop 3, at tredie gang faktisk kan være lykkens gang med en særdeles vellykket maskine.


Sueface Laptop er i sin tredie generation en ultraportabel maskine med fokus på de mest essentielle ting som komfort og de mest basale nødvendigheder. Væk er unødvendige eksperimenter og gimmicks, som mange andre producenter ynder at gøre brug af.

Microsofts svar på Apples MacBook er et studie i gennemført minimalisme, når det er allerbedst. Og Målgruppen er den kræsne PC-bruger, som godt vil rykke en klasse op og betale det ekstra for en bærbar. Hvis du vil vide mere om den nye Surface Laptop Studio kan du læse mere her!


Tekniske specifikationer: Surface Laptop 3

Skærm: 13,5" LCD, 2.256 x 1.504
Processor: Intel Quad-core i5 10. generation
Hukommelse: 8 GB, 128 GB
Grafik: Intel Iris Plus
Kamera: 720p m/Windows Hello
Batteri: 9 timer
Størrelse: 308.1 x 223.3 x 14.5 mm, 1.265 gram
Styresystem: Windows 10 Home
Forbindelser: WiFi ax, BT 5.0, USB-C, Jack, Surface Connect, TPM

Her kører det godt for Surface Laptop 3

Designet på den lille maskine fra Microsoft er særdeles elegant, og det er lykkes for Microsoft at få det bedste ud af både hardware og software, så det hele går op i en perfekt helhed. Skærmen er lysstærk med perfekt farvegengivelse, så der både kan arbejdes med billedbehandling og almindelige tekstopgaver uden, at det giver problemer med øjnene. Tastaturet er i vanlig Microsoft-kvalitet og derfor rigtigt dejligt at skrive på og har en dejlig vandring, når der skal skrives i længere tid ad gangen. Ydelsen imponerer med et godt bundtræk og den lille maskine byder på hurtig opstart. Batteriydelsen ligger på omkring 9 timer på en enkelt opladning af batteriet, og det er at betragte som den maksimale ydelse, der kan presses ud, hvor du i praksis nok skal forvente 8 timer, som lidt mere realistisk.


Her kører det ikke godt for Surface Laptop 3

Mange vil savne Thunderbolt 3-port, og prisen vil godt kunne skræmme nogle væk, da der helt sikkert kan købes hurtigere og billigere hardware.

Bedømmelse af Surface Laptop 3

Surface Laptop 3 fra Microsoft sigter mod målgruppen, som vil have den rene Windows-oplevelse, og det leverer maskinen til topkarakter. Premium design kombineret velspillende hardware, gør maskinen til et af de bedste køb lige nu i segmentet for ultraportable-bærbare. Læs vores Køberguide til Microsoft Surface.